Jens Kampmann
Jens Kampmann (f. 1937) blev cand.polit i 1962 og arbejdede som embedsmand først i undervisningsministeriet og fra 1964 til 1971 i Finansministeriet. Han var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1966 til 1978.
Kampmann var med til at rejse debatten om forureningen og dens konsekvenser i begyndelsen af 1960'erne og blev udnævnt til minister for forureningsbekæmpelse og for trafik i den socialdemokratiske regering, der blev dannet efter valget i 1971. Oprettelsen af ministeriet for forureningsbekæmpelse var et svar på den øgede opmærksomhed omkring miljøspørgsmål, og netop kombinationen af de to ministerier gav anledning til de første debatter om de miljømæssige konsekvenser af trafikken og trafikudbygning.
Den socialdemokratiske Perspektivplanregegørelse 1972- 1987, også kaldet PP II forudsatte, som PPI, at det samlede transportarbejde fremover ville øges i takt med produktionsstigningen, og det forudsatte væsentlige investeringer i det faste transportapparat. Udgifterne til Storebæltsprojektet, Saltholm lufthavnen og udbygningen af Kastrup samt DSB's investeringer skulle være de samme som i PPI, derimod regnedes der med en væsentlig nedskæring i udgifterne til vejformål. Motorvejsprogrammet var allerede forsinket 5 til 6 år i forhold til tidsplanen i PPI. Der var sket en væsentlig neddæmpning af vejinvesteringerne, både på grund af den nye vejlov, der ophævede vejrefusionerne, og via Folketingets trafikudvalg, der havde udskudt eller annuleret en række motorvejsanlæg i Københavnsområdet. Derimod var banetrafikken ikke blevet fremmet i det planlagte tempo.
I PP II blev den kollektive trafik prioriteret højere i den fremtidige trafikpolitik end i PPI. Da PP II blev udarbejdet havde spørgsmålet fået en ny drejning, fordi begrænsningen i olieforsyningen i efteråret 1973 havde bragt energiargumenter ind i debatten. Den øgede opmærksomhed omkring miljøspørgsmålet og med udsigt til en hurtig stigning i biltrafikken med de deraf følgende ødelæggende virkninger på omgivelserne især i de større byer, bragte ønskerne om en bedre kollektiv transport i forgrunden.
Kampmann ophævede projekteringsbemyndigelsen fra 1964 til den strækning af Søringen, der gik mellem Fredensbro og Gl. Kongevej og til indføringen af Vestmotorvejens sydlige gren til Sønder Boulevard.
Som led i hovedstadsreformen fik han vedtaget en lov om hovedstadsområdets kollektive personbefordring. Med loven blev der etableret et trafikråd og Hovedstadens Trafikselskab (HT) blev dannet d. 1. oktober 1974.
Der blev vedtaget en ny lov om Bornholmstrafikken, hvor staten erhvervede A/S Dampskibsselskabet Bornholm af 1866, med det formål at nedbringe det bornholmske erhvervslivs transportomkostninger.
Den planlagte Citybane fra Dybbølsbro til Østerport og Lundtoftebanen blev udskudt. Derimod blev planerne for S-bane til Køge, Roskilde og Frederikssund fremskyndet.
I 1973 blev der vedtaget en lov om anlæget af en bro over Store Bælt og en ny lufthavn på Saltholm.
