Kai Lindberg

Kai Lindberg (1899-1985) var ud af en søskendeflok på ti og fra en familie, hvor begge forældre var politisk aktive. Han kom ud at arbejde fra han var syv, og blev uddannet skibsbygget på Helsingør Værft. Lindberg havde begge ben plantet solidt i den socialdemokratiske bevægelse. Han var tidligt fagligt aktiv og blev formand for den lokale afdeling af smede og maskinarbejdere, senere blev han faglig sekretær i LO. I 1937 blev han valgt ind i Helsingør Byråd, hvor han afløste sin mor. Han blev valgt til Folketinget i 1947, men arbejdede fortsat i LO, og det var herfra, H. C. Hansen hentede ham ind som minister i 1955.

Han blev siddende længe på posten, og opnåede noget, som kun få ministre har prøvet, både at være med til at vedtage en anlægslov og være med til at indvie det pågældende projekt. Han er den af alle ministre for offentlige arbejder, der indtil nu har haft posten i længst tid, 11 år fra 1955 til 1966.

Kai Lindberg nedsatte i 1955 et udvalg, der skulle undersøge hvilke krav den forventede, fremtidige befolkningsudvikling ville stille til investeringerne i privat og offentlig trafik. Redegørelsen, der kom i 1961, indeholdt et samlet 20-årigt trafikinvesteringsprogram, der også tog stilling til indplaceringen af de store investeringsopgaver vedr. Storebælt, Øresund og Storkøbenhavns trafik. Redegørelsen anslog, at behovet for trafikanlæg i de næste 20 år ville koste 34. mia, kr. Af disse skulle de 19 mia. bruges til at anlæg af 588 km motorvej (det lille H), en ny Lillebæltsbro, bro eller tunnel ved Limfjorden, en ny Storstrømsbro, Sallingsundbroen, Svendborgsundbroen og Guldborgsundbroen. Til jernbanerne regnede man med investeringer på 5 mia. kr. Det centrale net af motorveje samt Storebæltsbroen burde efter udvalgets indstilling iværksættes tidligt i perioden. Det samme gjaldt, for Storkøbenhavns vedkommende, tunnelbanen, motorgaderne og parkeringsanlæg i tilslutning hertil.

Landets første motorvej, Hørsholmvejen fra Jægersborg til Brådebæk i Nordsjælland var besluttet under krigen og blev indviet af Kai Lindberg i 1956. I 1965 fik Lindberg i Folketinget vedtaget en projekteringslov for en nord-syd-gående motorvej i Jylland. Beslutningen var kulminationen på en lang debat, der var startet efter Vejdirektoratet i 1962 havde udarbejdet en rapport om linieføringen. Uenighederne gik på, hvor motorvejen skulle gå og diskusionerne mindede om debatten 100 år før om jernbanens forløb. Striden handlede om, hvorvidt motorvejen skulle placeres dér, hvor trafikbelastningen var, og hvor det forventedes, at den ville øges i lyset af, at der skulle bygges en ny Lillebæltsbro og Storebæltsbro, eller ud fra, hvor man ønskede egnsudvikling. Lindberg gik ind for den første begrundelse.

Loven om Hanstholm Havn blev vedtaget i april 1960. Samme år blev det vedtaget at bygge en statshavn på Rømø. Lindberg foreslog en udbygning af det storkøbenhavnske S-banenet, og der skulle startes forarbejder til et tunnelbaneanlæg i hovedstaden. I 1961 blev der vedtaget en anlægslov for Lundtoftebanen.

I 1962 vedtog Folketinget en ny Lillebæltsbro til ca. 130 mio. kr. Den gamle kunne ikke tage bilpresset, som ingen havde forudset 30 år tidligere. Bygningen af en Limfjordstunnel blev vedtaget i 1963. Samme år kunne Kai Lindberg indvie Rødby-Puttgarden forbindelsen.