Ministeren

Ministeriet

Organisationsdiagram

Ministeriets enheder

Institutioner

Selskaber

Bestyrelser, råd mv.

Til samarbejdspartnere

Annoncering af udbud

Tidligere ministre

Temaer

Nyheder

Job i ministeriet

Ministeriet

Ove Guldberg

Ove Guldberg

Ove Guldberg (f. 1918) blev uddannet som både bygningsingeniør og jurist. Han arbejdede som ingeniør først i Vejle og senere i Københavns Kommune.

Guldberg var aktiv i Ingeniørforeningen, medlem af hovedbestyrelsen, foreningens sekretær og fra 1952 til 1965 var han direktør for Ingeniørforeningen. Han stillede op til Folketinget for De Konservative i Ribe i 1947, men gik senere over til Venstre og sad i Folketinget for Venstre fra 1964 til 1977.

Ove Guldberg var Trafikminister for VKR-regeringen, som sad fra 1968 til 1971. Som minister var han præget af sin faglige baggrund og lagde i mange sager en teknisk snarre end politisk synsvinkel på problemerne.

Med sin trafikpolitiske redegørelse til Folketinget i 1969 ønskede han at se trafikinvesteringerne i et større perspektiv, og at skabe et politisk grundlag for for en økonomisk langtidsplanlægning inden for trafikområdet, hvor især biltrabikken og lufttrafikken havde udviklet sig kraftigere end man havde forventet det i 1960'erne.

Trafikministeriet udarbejdede en trafikplan 1970-71 til 1984-85, også kaldet Hvidbogen. Trafikplanen kom til at indgå i Perspektivplanen - PPI - som VKR-regeringen igangsatte.

I Hvidbogen foreslås, at der i de nærmeste år foretages en neddæmpning og en omprioritering af de samlede offentlige trafikinvesteringer sammenlignet med den kraftige vækst, der prægede 1960'erne. I kraft af opgavefordelingen og refusionsordningen inden for vejvæsnet, der sikrede kommunerne refusion for vejudgifter hos staten, havde der i praksis været givet første prioritet til en meget kraftig udbygning af det lokale vejnet.

Vejinvesteringerne tegnede sig for 3/4 af de samlede trafikinvesteringer, men alligevel var de store landstrafikale forbindelseslinier, motorvejsnettet og udbygningen af den kollektive trafik i hovedstadsområdet ikke blev realiseret i det omfang, det var anbefalet i 1961-betænkningen. I 15-årsplanen blev det foreslået, at der gennem en omprioritering blev frigjort ressourcer til en udbygning af motorvejsnettet og den kollektive trafik i hovedstadsregionen, herunder gennemførslen af City-banen og udbygning af S-banenettet, og til nogle af det store enkeltprojekter: en fast forbindelse over Storebælt, en tunnel mellem Helsingør og Helsingborg, en tunnel til Saltholm og en lufthavn på Saltholm.

I 1971 gennemførte Ove Guldberg en ændring af vejloven med virkning fra 1. april 1972. Herunder skete der en ophævelse af de automatiske vejrefusioner. Fremover fik staten det økonomiske ansvar for motorveje og hovedlandeveje, amtskommunerne skulle varetage vedligeholdelsen og udbygningen af landevejene, og kommunerne skulle tage sig af det kommunale vejnet. Ændringerne var fremkaldt af ændringerne i den kommunale styringslovgivning i forlængelse af kommunalreformen og af ønsket om at opnå en ændret byfordeling, hvor beslutning og finansielt ansvar på vejområdet skulle følges ad.

I april 1969 fik Ove Guldberg enstemmig tilslutning til at bruge 110 mio. kr. på en udvidelse af Kastrup Lufthavn samtidig med at Folketinget vedtog at lade udarbejde planer for en etapevis gennemførsel af en storlufthavn på Saltholm, en tunnelforbindelse mellem Amager og Saltholm samt en fast forbindelse over Øresund.

Guldberg fik vognmændene og sit eget bagland imod sig, fordi han ville have den tunge godstransport over længere afstande ind på banerne. For at fremme dette formål ville han have større afgifter på lastbiler. Forslaget blev ikke realiseret.

I juni 1971 lagde en lov stop for yderligere udvidelser af Københavns Lufthavn. Man regnede stadig med en udflytning til Saltholm. Kongen indviede den nye Lillebæltsbro i 1970. Guldberg fik vedtaget en lov om projetering af en ny fast forbindelse over Storstrømmen med tilslutning til motorvejsnettet. Linieføringen skulle gå over Farø og ikke ved siden af den gamle bro. På S-togsstationerne fik han afskaffet billetklipningen til fordel for automater. Han inviede en ny indenrigsgård i Kastrup i 1969 og ved en ændring af Lov om Københavns Lufthavnsvæsen blev der oprettet en statsvirksomhed: Københavns Lufthavne i 1971.

Kontakt

Transportministeriet

Tlf: 41 71 27 00

E-mail: trm@trm.dk