Viggo Hørup
Viggo Hørup (1848-1902) blev uddannet jurist i 1867. Han stillede op til folketinget i 1872, men blev ikke valgt. I de følgende år var han aktiv i det københavnske Venstre og blev medarbejder på avisen Morgenposten.
I 1876 blev han valgt til Folketinget og udpegedes til anklager i rigsretssagerne imod de tidligere national liberale ministre Hall og Krieger. Hørup var i 1878 med til at stifte Folketingets Venstre. Han opnåede ikke valg til Folketinget i 1892 og koncentrerede sig i de følgende år om at skrive Politikken, som han havde været med til at grundlægge. Som skribent udviklede han en ny stil for politisk journalistik. Han aggiterede for et politisk systemskifte, satte sig op imod den herskende nationalliberale kultur og bekæmpede militarismen. "Hvad skal det nytte?" var hans kommentar til forsvarsbevægelsen. I 1895 var han med til at danne Venstrereformpartiet.
Viggo Hørups tid som trafikminister i den første regering efter systemskiftet blev kort. Han havde ikke tidligere beskæftiget sig med trafikforhold og nåede ikke at gøre sig gældende på området i de 7 måneder, han var minister, fordi han kort tid efter udnævnelsen blev syg.
Som ansvarlig for de kongelige haver gennemførte han åbningen af Kongeporten på hjørnet af Kronprinsessegade og Gothersgade, som fører ind i Kongens Have, i august 1901, hvorved den almindelige borger fik adgang til haven. Hans statue blev i 1908 placeret i denne ende af Kongens Have.