Carina Skjold Thielsen
Navn: Carina Skjold Thielsen
Alder: 31
Uddannelse: Cand.jur
Ansat siden 15. april 2009
Ansat i Center for Kollektiv Trafik
Ansat som fuldmægtig
Jeg blev færdiguddannet jurist fra Københavns Universitet i foråret 2007 og sidenhen ansat som advokatfuldmægtig på et mindre advokatkontor. Efter 2 år valgte jeg, at jeg også ville prøve kræfter med en anden side af juraen og søgte derfor min nuværende stilling i Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik. Det er jeg rigtig glad for.
Mine arbejdsopgaver i ministeriet er meget alsidige, og ikke to dage ligner hinanden. Mit fokus har primært været rettet mod EU-retten og jeg har i den for-bindelse været med til at forhandle to forordningsforslag i Rådets arbejdsgruppe for landtransport, hvilket har medført en del rejser til Bruxelles. Dette arbejde, hvor man er med i den proces, hvor EU-lovgivningen bliver til, er utroligt spændende. Jobbet har også budt på andre internationale opgaver blandt andet fortolkning af konventioner og overvejelser om Danmarks tiltrædelse heraf samt deltagelse i Nordisk Råds Transportnetværk om handicapspørgsmål.
I forhold til national ret har udarbejdet lovbekendtgørelser og afgivet fortolkningsbidrag til eksisterende lovgivning. Jeg vil også i den nærmeste fremtid komme til at lave egentlige lovforslag og bekendtgørelser, da dette er en væsentlig del af det juridiske arbejde i ministeriet. Herudover arbejder jeg en del med ministerbetjening i form af bidrag til besvarelse af spørgsmål fra folketingets transportudvalg, borgerhenvendelser og meget andet.
Der er mange grunde til, at transportministeriet er et godt sted at arbejde, men for mig har det vigtigste været, at der er højt til loftet, fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde tæt sammen med dygtige folk, som har en anden baggrund end jeg selv. Det betyder, at der altid er nogen at sparre med, og at man opnår bedre resultater, end hvis man var alene om alle sine opgaver.
I Transportministeriet er der også rig mulighed for at deltage i både interne og eksterne kurser og konferencer, så man kan holde sin viden opdateret og lære nyt om de emner, man beskæftiger sig med.
Endelig er der mulighed for at deltage i en lang række sociale arrangementer, som giver et godt sammenhold både i det enkelte kontor og i ministeriet generelt.