Ministeren

Ministeriet

Temaer

Nyheder

Job i ministeriet

Jobopslag

Job i ministeriet

Transportministeriet

Departementet som arbejdsplads

Kerneopgaverne i Transportministeriets departement er at betjene ministeren, regeringen og Folketinget samt at lede ministerområdet. Det skaber et tempofyldt og dynamisk miljø på vores arbejdsplads og stiller høje krav til både chefer og medarbejdere.

Trivsel og udvikling af den enkelte medarbejder er en forudsætning for at kunne levere resultater af høj faglig kvalitet. Derfor bestræber vi os på, at departementet skal være en attraktiv og menneskeligt imødekommende arbejdsplads, der sikrer gode rammer for løbende faglig og personlig udvikling, og som giver mulighed for at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv.

I Transportministeriet arbejder vi systematisk og professionelt med kompetenceudvikling. Vi har formaliserede rammer for de årlige udviklingssamtaler, individuelle karriere- og udviklingsplaner samt en bred vifte af kurser og udviklingstilbud, herunder en turnus- og jobbytteordning. 

Vi ønsker desuden at være en fleksibel og mangfoldig arbejdsplads, der rummer og lader sig berige af alle medarbejdere uafhængig af køn, alder, etnisk baggrund, handicap og religion. Vi har tilsluttet os ”Charter for flere kvinder i ledelse” og er medlem af Foreningen Nydansker.

Det er vores mål at fastholde medarbejdere, der udsættes for sygdom og kriser, og vi indgår gerne aftaler på særlige vilkår for personer, som ikke har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet - f.eks. i form af løntilskud, fleksjob eller integrations- og oplæringsstillinger.

Departementet måler hvert år medarbejdernes trivsel og bruger bl.a. resultaterne til at justere og udvikle vores velfærdsordninger, der pt. omfatter gratis kaffe og frugt, frokostordning, massage og tilbud om et årligt sundhedstjek.

Kontakt

Center for Økonomi og HR

Tlf: 41 71 27 00

E-mail: personale@trm.dk