|
|
|
 NyhederEkstra nummerplade24. september 1997 De har længe været et problem, at brugen af de i øvrigt lovlige stativer, som sættes bag på biler til transport af cykler, barnevogne o.l. i de fleste tilfælde betyder, at bilens bageste nummerplade og eventuelt lygter og reflekser skjules, og det er ifølge færdselsloven ulovligt.
Med en ændring af færdselsloven er der nu skabt mulighed for at sætte en ekstra nummerplade med bilens registreringsnummer på et stativ eller på gods, der skjuler bilens bageste nummerplade. Bilens registreringsnummer vil altså kunne ses, selv om den bageste nummerplade er skjult.
Den ekstra nummerplade koster 100 kr. og kan fra den 1. oktober 1997 bestilles på et motorkontor mod forevisning af registreringsattest for den person- eller varebil, hvorpå nummerpladen ønskes anvendt.
Nummerpladen leveres med bilens registreringsnummer skrevet med røde bogstaver og tal.
Nummerpladen skal være belyst, hvis den anvendes i lygtetændningstiden. Det kan derfor være nødvendigt at montere den ekstra nummerplade på en særlig lygtebro med nummerpladebelysning, lygter og reflekser.
Ordningen er i øvrigt frivillig, fordi der stadig er den mulighed at anbringe cykler o.l. på en tagbagagebærer.
I de konkrete situationer, hvor det konstateres, at en 3. nummerplade er påkrævet efter færdselsloven, fordi bilens bageste nummerplade er skjult, vil politiet i en overgangsperiode nøjes med at orientere om de nye regler.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til fuldmægtig i Trafikministeriet Hanne Bache på tlf. 33923403.
|
- Kontakt
Transportministeriet
Tlf: 41 71 27 00
E-mail: trm@trm.dk
|