Ministeren

Ministeriet

Temaer

Nyheder

Nyhedsmail - tilmelding

Job i ministeriet

Nyheder

JERNBANERÅDET Pressemeddelelse Takstnedsættelse hilses velkommen


Formand for Jernbanerådet, MF Søren Hansen, udtaler efter møde i
Jernbanerådet, at Jernbanerådet hilser aftalen om takstnedsættelse for
den lokale og regionale kollektive trafik velkommen. Ligeledes ser
Jernbanerådet positivt på det kommende Bus & Tog samarbejde, der vil
give de rejsende mulighed for rejse med bus og tog på samme billet
over hele landet. Dette er et vigtigt skridt i retning af at få flere
rejsende i en kollektive trafik.
Samtidig noterer Søren Hansen, at ændringer i takstsystemet, der
følger af det landsdækkende samarbejde om fælles billet til bus og
tog, medfører at takstnedsættelsen visse steder vil blive mindre end
forudset. Tilgengæld vil de rejsende kunne få glæde af - i
forbindelse med en tur med toget - at kunne rejse til stationen med
bus, ligesom de rejsende efter togrejsen vil kunne fortsætte med bus,
på den samme billet.
Søren Hansen konstaterer med beklagelse, at der endnu ikke er indgået
en ny flerårig rammeaftale på privatbaneområdet. Dette giver
privatbanerne usikre økonomiske vilkår. Dermed kan en mange steder
tiltrængt fornyelse af togmateriellet og infrastrukturen hos
privatbanerne ikke gennemføres. En udskiftning af materiellet vurderes
at være nødvendigt for at privatbanerne kan få flere rejsende. En
rammeaftale på privatbaneområdet ville desuden give privatbanerne
mulighed for at gennemføre en ekstra indsats på sikkerhedsområdet.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Søren Hansen på
tlf. 53535311 (privat) eller på tlf. 33374018 (Christiansborg).

Kontakt

Transportministeriet

Tlf: 41 71 27 00

E-mail: trm@trm.dk