Ministeren

Ministeriet

Temaer

Nyheder

Nyhedsmail - tilmelding

Job i ministeriet

Nyheder

Pressemeddelelse Korsør Kommune får udstillingscenter


Gennem de seneste år har der været mulighed for at følge med i
byggeriet af Store-bæltsforbindelsen ved at besøge udstillingscenteret
i Halsskov. Storebæltsbyggeriet nærmer sig nu sin afslutning, og
Korsør Kommune har vist interesse i at overtage udstillingscenteret.

Trafikministeren har derfor besluttet vederlagsfrit at overdrage
udstillingscenteret til Korsør Kommune. Sigtet med overdragelsen er
at søge at bevare et permanent udstillings- og velkomstcenter til gavn
for lokalsamfundet, regionen og Storebælt-sprojektet.

I den forbindelse udtaler Trafikministeren: "Korsør Kommune har
fremlagt en spændende udviklingsstrategi for området, hvor
udstillingscenterets beliggenhed tæt ved vandet og ved den første
motorvejstilslutning med rasteanlæg på Sjælland er gunstig for
udvikling af fritidsformål, turistmæssig anvendelse med videre.
Ud-over den betydning det naturligvis vil have for lokalsamfundet, vil
det også være af stor værdi for Storebæltsforbindelsen, fordi det
dermed sikres, at der også efter færdiggørelsen af forbindelsen kan
formidles oplysninger om forbindelsen og det flotte byggeri.

Det er derfor med glæde, at jeg i dag kan bidrage til at skabe nogle
rammer for ud-viklingen i lokalsamfundet af såvel fritidsformål som
turisme, oplysning og information."

Overtagelsen sker pr. januar 1999. A/S Storebælt vil fortsat drive
udstillingscente-ret indtil overtagelsesdatoen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til chefkonsulent Birte
Deleuran, Trafikministeret på tlf. 33 92 43 31 eller 32 53 59 21


Kontakt

Transportministeriet

Tlf: 41 71 27 00

E-mail: trm@trm.dk