Ministeren

Ministeriet

Temaer

Nyheder

Nyhedsmail - tilmelding

Job i ministeriet

Nyheder

PRESSEMEDDELELSE Jernbaneundersøgelser Horsens-Skanderborg: Trafikminister Bjørn Westh giver mere tid til offentlig debat


Banestyrelsen under Trafikministeriet undersøger i disse måneder
mulighederne for at modernisere jernbanen fra Eriknauer syd for
Horsens til Skanderborg. Som led i disse undersøgelser er der en
offentlig idéfase, hvor lokale borgere og myndigheder kan komme med
kommentarer til de forskellige forslag til en eventuel ny bane.

Der er i planerne afsat 2 uger til denne idéfase: fra 13. til 27.
august. Trafikministeren har i dag besluttet af forlænge debatperioden
med 4 uger, så fristen for kommentarer udsættes til d. 24. september.

Trafikminister Bjørn Westh udtaler:

‘Jeg har fået flere henvendelser fra lokalområdet om, at man gerne vil
have mere tid til at sætte sig ind i sagerne. Det er godt, at der er
så stor lokal interesse for, hvordan en ny jernbane kan udformes. Så
selvfølgelig skal der være tid til, at både borgere og lokale
myndigheder kan komme med konstruktive og gennemarbejdede kommentarer.


Derfor har jeg i dag meddelt Banestyrelsen, at tidsfristen for
kommentarer skal udsættes med fire uger til 24. september.’

Det vides ikke på nuværende tidspunkt, om en forlængelse af
debatperioden vil forsinke et eventuelt lovforslag om en ny
jernbanestrækning.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Per
Jacobsen, tlf. 33 92 43 67.

Kontakt

Transportministeriet

Tlf: 41 71 27 00

E-mail: trm@trm.dk