|
|
|
 NyhederBedre betjening af Nordvestbanen23. januar 1998 DSB vil imødekomme ønsker fra gymnasie-, handels- og slagteriskoleelever i Roskil-de om flere eftermiddagstog mod Lejre og Hvalsø. DSB har givet tilsagn om fra 24. maj 1998 at indføre tre eftermiddagsafgange kl. 12.15, 13.15 og 14.15 fra Roskilde til Lejre og Hvalsø til glæde for ca. 250 elever, der på dette tidspunkt af dagen rejser fra Roskilde mod Lejre og Hvalsø. Ligeledes vil DSB lade Lejre station blive betjent med en yderligere morgenafgang i retning mod København.
De ekstra tog om eftermiddagen er det foreløbige resultat af arbejdet i en af ministe-ren nedsat arbejdsgruppe vedrørende betjeningen af Hvalsø og Lejre stationer på Nordvestbanen.
Næste emne for arbejdsgruppen er at indsamle ønsker til køreplanen fra pendlernes repræsentanter og kommunerne langs banen. Repræsentanter for alle pendlergrup-per på Nordvestbanen vil blive inviteret til at deltage.
"Ministeriet er meget tilfreds med, at DSB konstruktivt og positivt har medvirket i arbejdsgruppen sammen med pendlerrepræsentanterne", siger kontorchef Lene B. Rasmussen, "det er ministeriets ønske, at der til enhver tid skal være en god kon-takt mellem brugerne og DSB, idet dette er en nødvendighed for at få flere rejsende til at benytte den kollektive trafik. Det er nok ikke muligt for DSB at imødekomme alle ønsker på én gang, men et solidt kendskab til kundernes ønsker er det bedste udgangspunkt for DSB ved tilrettelæggelse af køreplanen."
En yderligere betjening af strækningen i myldretiden bliver først mulig, når en ud-bygning af strækningen mellem København og Ringsted har fundet sted. Banesty-relsen projketerer iøjeblikket denne udbygning.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
Kontorchef Lene B. Rasmussen, tlf. 33 92 34 62
|
- Kontakt
Transportministeriet
Tlf: 41 71 27 00
E-mail: trm@trm.dk
|