|
|
|
 NyhederForbud mod radar- og laserjammere i køretøjer22. oktober 1998 Fra den 28. oktober 1998 forbydes anvendelsen af visse typer radar- og laserudstyr mv. i køretøjer, og det sker gennem en bekendtgørelse udstedt af Trafikministeriet.
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om, at køretøjer ikke må være forsynet med udstyr eller løst tilbehør, der er indrettet til at modtage elektromagnetiske bøl-ger fra politiets udstyr til hastighedskontrol, eller som er indrettet til med elektro-magnetiske bølger at forstyrre politiets udstyr til hastighedskontrol. Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes med bøde.
Forbudet mod anvendelsen af visse typer radar- og laserudstyr m.v. i køretøjer kommer på baggrund af de mange problemer politiet har haft i forbindelse med hastighedskontroller.
Politiets normale fremgangsmåde ved en hastighedskontrol er, at måle bilens fart ved at skyde på bilens nummerplade eller på bilens front. Hvis en bil imidlertid er udstyret med visse typer af radar- eller laserudstyr, kan politiets udstyr ikke foreta-ge en måling af bilens fart, da radar- eller laserudstyret forstyrrer politiets udstyr til hastighedskontrol.
Trafikminister Sonja Mikkelsen udtaler: Jeg er glad for, at vi nu har fået forbudt anvendelsen af det radar- og laserudstyr, der er indrettet til at forstyrre politiets udstyr til hastighedskontrol. Politiet skal kunne udføre deres hastighedskontroller uden forstyrrelser. Med forbudet mod anvendelsen af radar- og laserudstyret effek-tiviseres politiets arbejde ved hastighedskontrollerne, og det er samtidig med til at styrke trafiksikkerheden.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ib Rasmussen, Færdselsstyrel-sen (33929100), Conni Jensen eller Camilla Nielsen, Trafikministeriet (33923355).
|
- Kontakt
Transportministeriet
Tlf: 41 71 27 00
E-mail: trm@trm.dk
|