|
|
|
 NyhederSikkerhed i Storebæltstunnelen1. juli 1998 På dagens møde i den politiske følgegruppe vedrørende Storebæltsforbindelsen var der opbakning til trafikministerens forslag om at genoverveje en beslutning fra marts 1997 om installation af overvågningskameraer og højtalere i Storebæltstun-nelen, for derigennem at styrke beredskabsmyndighedernes indsats ved brand eller uheld i tunnelen.
Ekspertvurderinger viser, at installation af disse anlæg, der ikke kendes fra tilsva-rende tunneler i andre lande, vil være meget dyrere end forventet og tilsyneladende kun medføre en meget lille forbedring af sikkerheden’, udtaler trafikminister Sonja Mikkelsen.
Jeg har på det seneste modtaget andre forslag til løsning af opgaven, der kan vise sig at være billigere. Der var i dag enighed om, at ministeriet udarbejder et bredere beslutningsgrundlag til følgegruppens næste møde. Jeg vil samtidig sørge for, at sagen drøftes nærmere med de ansvarlige for beredskabet ved Storebæltstunnelen (politi, brand- og sygehusberedskab) for at nå frem til den bedst mulige løsning’, slutter Sonja Mikkelsen.
Det blev i 1997 vurderet, at installationen af ca. 770 kameraer og ca. 4.500 højtale-re ville koste 50-70 mill. kr. (120-130 mill. kr. ved anvendelse af varmefølsomme kameraer). Reviderede overslag vurderer udgiften til 270 mill. kr. Et beløb der anta-geligt vil stige under detailprojektering, hvortil kommer betydelige driftsudgifter.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Jørn Holdt, tlf.3392-4338.
|
- Kontakt
Transportministeriet
Tlf: 41 71 27 00
E-mail: trm@trm.dk
|