|
|
|
 NyhederØrestadsselskabet I/S - udpegning af nyt medlem af bestyrelsen13. april 1999 Regeringen har d.d. udpeget adm. direktør Kjeld Boye-Møller til nyt medlem af bestyrelsen for Ørestadsselskabet I/S. Han afløser planlægningschef Hans-Carl Nielsen, Trafikministeriet, der overtog bestyrelsesposten i forbindelse med, at Øre-stadsselskabet blev overført fra Finansministeriet til Trafikministeriet i marts måned 1998.
Kjeld Boye-Møller har mange års erfaring fra forskellige lederstillinger hos Vattenfall AB, Sverige, hvor han har beskæftiget sig med anlægsprojekter. I 1992 kom Kjeld Boye-Møller til A/S Øresundsforbindelsen som teknisk direktør og har forestået opbygningen af en organisation til styring af den tekniske, tidsmæssige og økonomiske side af de danske landanlæg til Øresundsforbindelsen. Fra den 1. fe-bruar 1997 og indtil færdiggørelsen har Kjeld Boye-Møller varetaget stillingen som adm. direktør for A/S Øresundsforbindelsen.
Siden den 1. marts 1998 har Kjeld Boye-Møller været adm. direktør for Citytunnelen i Malmø, der er et jernbaneprojekt, som skal forbinde Malmø Central Station med Øresundsforbindelsen.
-Det er min forventning, at Kjeld Boye-Møllers erfaring med og viden om store anlægsprojekter vil være til gavn for bestyrelsesarbejdet i Ørestadsselskabet, siger trafikminister Sonja Mikkelsen.
|
- Kontakt
Transportministeriet
Tlf: 41 71 27 00
E-mail: trm@trm.dk
|