|
|
|
 NyhederStorebælt - takstregulering12. maj 1999 Sund & Bælt har d.d. meddelt, at der fra nytår vil blive gennemført prisreguleringer og ændringer i takstsystemet på Storebælt. I den forbindelse siger trafikminister Sonja Mikkelsen:
-Der er ingen grund til at være overrasket over, at der til nytår sker en regulering af taksterne på Storebæltsforbindelsen. Til den tid vil taksterne have været uændret i over 1½ år, og der sker så en prisregulering, som det har været forudsat fra projektets start.
Bilisterne kan i øvrigt stort set undgå prisreguleringen ved at tegne et BroBizz abonnement.
-Hvis der ikke sker en løbende prisregulering, vil det alvorligt svække økonomien i Storebæltsforbindelsen. I den forbindelse skal jeg minde om, at der er en gæld i A/S Storebælt på ca. 36 mia. kr., som skal forrentes og afdrages. Udviklingen i trafikken siden åbningen peger på, at det vil kunne ske over 37 år. Det svarer nogenlunde til de forudsætninger, vi havde inden åbningen.
-Men indtægterne fra forbindelsen vil endnu i en årrække ikke kunne dække driftsudgifterne, hvor især renteudgifterne vejer tungt. Selskabets gæld forventes at nå helt op på 45 mia. kr. inden den begynder at falde igen. Det understreger, at der bestemt ikke er råd til at undlade de løbende prisreguleringer - og da slet ikke til takstnedsættelser.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Jørn Holdt tlf. 33 92 43 38
|
- Kontakt
Transportministeriet
Tlf: 41 71 27 00
E-mail: trm@trm.dk
|