|
|
|
 NyhederForside › Nyheder › 1999 › Styrket samarbejde mellem Grønland og Danmark på trafik- og vejrområdet Styrket samarbejde mellem Grønland og Danmark på trafik- og vejrområdet17. august 1999 På et officielt besøg i dag i Grønland har trafikminister Sonja Mikkelsen og landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Steffen Ulrich-Lynge, haft politiske drøf-telser på trafik- og vejrområdet. Trafikministeren og landsstyremedlemmet har i dag underskrevet en aftale om at etablere og styrke udviklings- og indsatsområder i det fremtidige samarbejde. Aftalens fire punkter er som følger:
· En embedsmandsgruppe med dansk og grønlandsk deltagelse har udarbejdet en rapport om luftfartslovgivningen i relation til Grønland. De fælles indstillinger i rapporten vil blive lagt til grund ved den fremtidige administration på luftfartsområdet.
· En skærpet indsats med henblik på at skabe forbedrede trafikforbindelser i det vestnordiske område ved hjælp af en øget samordning og koordinering mellem henholdsvis fly- og skibstrafikken - både internt samt til og fra Grønland.
· Tilkendegivelse om i fællesskab at søge at tilvejebringe midler - eksempelvis af de særlige forskningsmidler, der er afsat til Grønland - eller gennem omprioriteringer til udvikling af forbedrede vejrudsigter og vejrdata i kystnære områder og indenskærs områder ved Grønland.
· At videreføre det velfungerende samarbejde i NUNASILA (forum ml. DMI og tre institutioner under Hjemmestyret) vedrørende den vejrmæssige betjening af Grønland - herunder en aktiv inddragelse og koordinering af grønlandsk eksper-tise, videreføres.
-Jeg lægger vægt på, at Grønland er med til at prioritere vejrtjenesten og de aktiviteter vi har i Grønland. Aftalen styrker også Grønlands indflydelse på luftfartsmæssige spørgsmål. Underskrivelsen af aftalen er også udtryk for en fortsættelse af det gode samarbejde, der er mellem Direktoratet for Boliger og Infrastruktur og Trafik-ministeriet, siger trafikminister Sonja Mikkelsen
|
- Kontakt
Transportministeriet
Tlf: 41 71 27 00
E-mail: trm@trm.dk
|