|
|
|
 NyhederUdvidet anvendelse af Odden Færgehavn25. februar 1999 Trafikminister Sonja Mikkelsen har i dag imødekommet Mols-Liniens ansøgning om udvidet anvendelse af Odden Færgehavn. Tilladelsen betyder, at Mols-Linien nu også kan sejle mellem Odden og Århus. Mols-Liniens ansøgning fra december 1998 har været i høring hos de berørte myndigheder og organisationer m.v. inden trafik-ministerens afgørelse.
- Der har ifølge sagens natur været en række modsatrettede høringssvar. Jeg har imødekommet ansøgningen fra Mols-Linien ud fra en samlet vurdering af de hensyn, der har spillet ind - herunder miljøforhold i bred forstand samt forpligtelserne i Storebæltsforliget, siger trafikminister Sonja Mikkelsen.
- Mols-Linien bestemmer selv sit trafikkoncept, og selskabet bestemmer også selv, om de vil sejle gods mellem Kalundborg og Århus. Færgenæringen er fri - det betyder, at også andre kan beslutte sig for at sejle på denne rute, understreger trafikminister Sonja Mikkelsen.
- Med hensyn til behovet for vejinfrastrukturinvesteringer vil jeg minde om, at Folketinget i 1996 vedtog en projekteringslov vedrørende rute 21 mellem Holbæk og Vig. Beslutningen er derfor truffet før de nuværende overvejelser om ændringer i færgetrafikken på Kattegat. Det skal således understreges, at udbygningsbehovet først og fremmest er begrundet i den almindelige trafikudvikling i Odsherred, da færgetrafikken kun udgør en mindre del af trafikken på den pågældende strækning, slutter trafikminister Sonja Mikkelsen.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef i Trafikministeriet Inge Guldborg Henriksen på telefon 33 92 43 14.
|
- Kontakt
Transportministeriet
Tlf: 41 71 27 00
E-mail: trm@trm.dk
|