|
|
|
 NyhederUndersøgelser vedr. Femer Bælt-forbindelsen31. marts 1999 I maj 1992 traf den tyske og den danske trafikminister fælles beslutning om, at der skulle iværksættes forundersøgelser af mulighederne for at anlægge en fast forbindelse over Femer Bælt. Formålet med beslutningen var, at der skulle skabes et fælles grundlag for beslutningsprocessen mellem de to lande.
Siden 1995 er et omfattende fælles undersøgelsesprogram blevet gennemført. De samlede omkostninger beløber sig til ca. 80 mio. kr. Da Femer Bælt-forbindelsen er en vigtig del af de transeuropæiske net på transportområdet, dækker EU 50 pct. af undersøgelsesomkostningerne.
Undersøgelsesprogrammet er opdelt i fire dele, hvoraf de tre nu er afsluttet. Den fjerde og sidste delundersøgelse vedrører en samfundsøkonomisk vurdering og en finansiel analyse af projektet.
De nu afsluttede dele af undersøgelsesprogrammet er:
1. Kyst til kyst undersøgelser - som indeholder en geologisk/geoteknisk beskrivelse af Femer Bælt, en udarbejdelse af tekniske løsningsmodeller for anlæg af en fast forbindelse og en vurdering af deres indflydelse på miljøet i området.
2. En analyse af trafikken over Østersøen samt prognoser for trafikomfanget i år 2010 henholdsvis med og uden en fast forbindelse.
3. Undersøgelser af vej- og baneanlæg i korridoren Hamborg - København i relation til etablering af en fast forbindelse.
Der er undersøgt i alt 8 tekniske løsningsmuligheder for anlæg af en fast forbindelse, der samlet set vurderes som miljømæssigt forsvarlige. Undersøgelserne omfatter to løsninger, hvor en fast forbindelse etableres som en bro og seks løsninger, hvor en fast forbindelse etableres som en tunnel.
De otte løsninger har forskellige tekniske, miljømæssige, trafikale og økonomiske karakteristika. Det betyder, at der i det videre undersøgelsesforløb og i den offentli-ge debat og politiske beslutningsproces vil være lejlighed til at vurdere en fast for-bindelse på et bredt grundlag. I vurderingen af løsningsmodellerne må som en naturlig del indgå forventningerne til udviklingen af omfanget i trafikken mellem Skandinavien og Kontinentet.
De økonomiske undersøgelser, som i høj grad bygger på de nu offentliggjorte undersøgelsesresultater, beskriver de forskellige løsningsmodeller herunder en løsning med fortsat færgefart. Der ses på konsekvenserne for samfundøkonomien, selskabsøkonomien i projektet samt på de særlige påvirkninger i de berørte lokal-samfund. Resultaterne af de økonomiske undersøgelser forventes offentliggjort i sommeren 1999, hvorefter det fælles grundlag for den videre beslutningsproces er tilvejebragt.
I Danmark lægges undersøgelsernes resultater ud til bred offentlig debat. Der forventes truffet en politisk beslutning i det kommende Folketingsår.
____________________________________________________________
Presseeksemplarer af "Femer Bælt-undersøgelserne Forundersøgelser Resumérapport" kan afhentes i Trafikministeriet, Frederiksholms Kanal 27, fra i dag kl. 8.30-15.30 i Betjentstuen, 2. Sal. Rapporten kan endvidere købes hos Statens Information eller hentes fra Trafikministeriets hjemmeside www.trm.dk.
I dag træffes trafikminister Sonja Mikkelsen gennem ministersekretariatet på tlf. 33 92 43 82/ 33 92 43 02. Spørgsmål af faktuel karakter kan rettes til planlægnings-chef i Trafikministeriet, Hans-Carl Nielsen, på telefon 33 92 43 10.
|
- Kontakt
Transportministeriet
Tlf: 41 71 27 00
E-mail: trm@trm.dk
|