Ministeren

Ministeriet

Temaer

Nyheder

Nyhedsmail - tilmelding

Job i ministeriet

Nyheder

Trafikminister Flemming Hansens kommentar til debatten vedr. nye gebyr-regler for luftfarten

Trafikminister Flemming Hansen, der i øjeblikket opholder sig i Nordgrønland, kan oplyse, at Trafikministeriet i begyndelsen af august har modtaget et notat udarbejdet af Statens Luftfartsvæsen, omhandlende de konsekvenser ændrede gebyrregler vil have for luftfarten.

Materialet er baseret på et års tidsregistrering i Statens Luftfartsvæsen, og er en konsekvens af Rigsrevisionens beretning fra januar 2002 om Statens Luftfartsvæsens gebyrer.

Trafikminister Flemming Hansen udtaler:

-Jeg er opmærksom på, at de ændrede regler for fastsættelse af gebyrer vil have en række konsekvenser for luftfarten, herunder særligt fritidsflyverne, pilotuddannelsen og den mindre luftfart.

-Derfor har jeg nu bedt Statens Luftfartsvæsen om at udarbejde mulige alternative modeller for fastsættelsen af gebyrer. Når dette oplæg foreligger, skal der tages politisk stilling til sagen.

Kontakt

Transportministeriet

Tlf: 41 71 27 00

E-mail: trm@trm.dk