Ministeren

Ministeriet

Temaer

Nyheder

Nyhedsmail - tilmelding

Job i ministeriet

Nyheder

Trafikministeren offentliggør Analyse af amters og kommuners forvaltning af det statslige tilskud til takstnedsættelser i perioden 1997 til 2003

Trafikminister Flemming Hansen offentliggør i dag en analyse af amters og kommuners forvaltning af det tilskud til takstnedsættelser, som staten har ydet til amter og kommuner i perioden 1997 til 2003.

Trafikminister Flemming Hansen udtaler:

-Jeg er tilfreds med, at der med analysen er skabt overblik over de lokale og regionale myndigheders administration af det statslige tilskud til takstnedsættelser.

Analysen konkluderer:

  • at hovedparten af de lokale og regionale myndigheder ikke har fastholdt det reducerede takstniveau, der blev etableret i 1997. De lokale og regionale myndigheders takstpolitik i perioden har således ikke været i overensstemmelse med forventningerne hos de politiske partier, der i 1997 besluttede at gennemføre takstnedsættelsen.
  • at de ca. 2 mia. kr., som staten i perioden 1997 til 2003 har anvendt til takstnedsættelser i den lokale og regionale kollektive trafik, generelt er blevet brugt til at finansiere takstnedsættelser og øgede driftsomkostninger. De meget betydelige takststigninger flere steder har således hovedsageligt afspejlet stigende omkostninger hos de respektive myndigheder.
  • at det er passagererne, der gennem takststigninger primært har båret byrden ved det stigende omkostningsniveau i den analyserede periode.
  • at forløbet i perioden med takstnedsættelsesordningen viser, at et statsligt tilskud ikke er et effektivt middel til at sikre en bestemt udvikling i taksterne i den lokale og regionale kollektive trafik, hvor amter og kommuner har takstkompetencen.

Trafikminister Flemming Hansen udtaler:

-Jeg finder det tilfredsstillende, at det nu er godtgjort, at regeringen og Dansk Folkeparti havde et sagligt grundlag for at afskaffe takstnedsættelsesordningen og i stedet anvende pengene til forbedring af jernbaneinfrastrukturen.

Analysen er tilgængelig her .

Kontakt

Transportministeriet

Tlf: 41 71 27 00

E-mail: trm@trm.dk