Ministeren

Ministeriet

Temaer

Nyheder

Nyhedsmail - tilmelding

Job i ministeriet

Nyheder

Transport- og energiministeren: Elkunderne er sikret mod prisstigninger som følge af elselskabernes bredbåndsaktiviteter

Det har i dagspressen i dag været kritiseret, at mange elselskaber ansøger Energitilsynet om lov til at hæve priserne med henvisning til store planlagte investeringer i kabellægning.

Transport- og energiminister Flemming Hansen udtaler:

-Det fremgår klart af den energipolitiske aftale fra 2004 og aftalen med elselskaberne, at elselskaberne får råderet over den opsparede kapital, men at dette ikke må føre til, at elpriserne stiger. Kun i særlige tilfælde, som f.eks. ved   hensyn til forsyningssikkerheden, kan priserne hæves. Der er gennemført en prisregulering, som det uafhængige Energitilsyn fører kontrol med overholdes. Jeg går ud fra, at gældende lov overholdes.

-El-kunderne er sikret mod prisstigninger som følge af tab, som elnet-selskaberne måtte lide på deres bredbåndsaktiviteter. Sådanne tab på sideordnede aktiviteter vil ikke kunne overvæltes på elpriserne.

-Netselskaberne ejes primært af kommuner og forbrugerejede andelsselskaber. Hvis de lider tab, vil dette i sagens natur kunne påvirke selskabernes egenkapital negativt. Det er op til ejerne på demokratisk vis at afgøre, om de vil kaste sig ud i nye aktiviteter med den risiko det medfører for selskabernes egenkapital.

Kontakt

Transportministeriet

Tlf: 41 71 27 00

E-mail: trm@trm.dk