Ministeren

Ministeriet

Temaer

Nyheder

Nyhedsmail - tilmelding

Job i ministeriet

Nyheder

Foto: Transportministeriet

Minister tager første spadestik på ny havnevej

Transportminister Hans Christian Schmidt skød i dag byggeriet af den nye havnevej i Esbjerg i gang.

Byggeriet af den nye havnevej fra E20 frem til Esbjerg Havn startede med manér, da transportminister Hans Christian Schmidt (V) satte spaden i jorden klokken 10.00 tirsdag den 8. juni på Esbjerg Havn, og på den måde markerede anlægsstart for den omkring tre kilometer lange vej.

Ministeren holdt også en tale, hvor han påpegede den store betydning den korte vejstrækning vil have for Danmark, regionen og ikke mindst Esbjerg By ved at forbedre adgangen til Esbjerg Havn, der er en landets travleste havne og en vigtig port til omverdenen.

Ud over ministeren var det konservative folketingsmedlem Mike Legarth og borgmester i Esbjerg Kommune, Johnny Søtrup, også til stede.

Den nye vejforbindelse er en del af en større investeringspakke, hvis formål er at skabe bedre forbindelse til de danske havne (se aftale om en grøn transportpolitik).

En bedre vej til Esbjerg Havn
Selve vejprojektet indbefatter anlæg af en ny vejforbindelse til Esbjerg havn samt en udbygning af den eksisterende Gammelby Ringvej. Strækningen er 3,4 km. i alt.
 
Formålet med vejen er at sikre en god fremkommelighed til Esbjerg Havn for den tunge trafik, der kommer fra E20. Samtidig vil det betyde, at trafikken på Gammelby Ringvej fremover kommer til at glide nemmere til gavn for Esbjergs borgere.

Beboerne langs den nuværende vej til havnen vil derfor få glæde af at få den støjende og forurenende tunge trafik længere væk fra deres bopæl.

Selve anlægsperioden forventes at vare fra juni 2010 og frem til slutningen af 2012, hvor vejen skal stå færdig.

Se kort over den ny vejstrækning her

Kontakt

Pressekontakt

Pressechef Mette Gerlach

Mobil:+45 26 72 12 39

E-mail: meg@trm.dk