Ministeren

Ministeriet

Temaer

Nyheder

Nyhedsmail - tilmelding

Job i ministeriet

Nyheder

Pressemeddelelse

Transportministeriets organisation forenkles for at understøtte aftalerne om en grøn transportpolitik

For effektivt og målrettet at understøtte målene i aftalerne om en grøn transportpolitik har transportminister Hans Christian Schmidt besluttet at sammenlægge Trafikstyrelsen og Færdselsstyrelsen til én styrelse, kaldet Trafikstyrelsen, og at samle ansvaret for anlægsprojekterne på jernbaneområdet i Banedanmark.

Sammenlægning af Trafikstyrelsen og Færdselsstyrelsen
Sammenlægningen af Trafikstyrelsen og Færdselsstyrelsen til én styrelse giver gode muligheder for at styrke samspillet mellem transportformerne og dele viden på tværs af transportsektoren. Således vil den nye styrelse stå for udviklingen af rammevilkårene for gods, uanset om dette sker på vej eller bane, ligesom arbejdet med sikkerhed og markedsregulering på både vej og bane samles i én styrelse.

Sammenlægningen af Færdselsstyrelsen og Trafikstyrelsen sker med virkning pr. 15. april 2010. Den nuværende direktør for Trafikstyrelsen, Carsten Falk Hansen, bliver direktør for den nye styrelse. Samtidig nedlægges stillingen som direktør for Færdselsstyrelsen.

Færdselsstyrelsens nuværende direktør Henning Christiansen har som direktør for Vejdirektoratet fra 1997 til 2008 ydet en stor indsats, hvor han bl.a. stod i spidsen for en vellykket implementering af kommunalreformen på vejområdet med etablering af regionale vejcentre. I 2008 blev Henning Christiansen direktør for Færdselsstyrelsen, hvor han bl.a. har stået i spidsen for den succesfulde etablering af Center for grøn transport.

Overflytning af opgaver til Banedanmark
Udarbejdelsen af beslutningsoplæg om nye jernbaneanlægsprojekter overføres fra Trafikstyrelsen til Banedanmark. Hermed samles ansvaret for anlægsprojekter på jernbaneområdet i Banedanmark for at skabe et større fagligt miljø omkring planlægning, projektering og udførelse af anlægsprojekterne. Samtidig vil Banedanmark få et klart ansvar for økonomistyringen gennem alle projektets faser. Beslutningen understøtter, at Banedanmark fremover skal varetage en mere koordinerende rolle i jernbanesektoren.

Overflytningen af ansvaret for udarbejdelsen af oplæg til jernbaneanlægsprojekter fra Trafikstyrelsen til Banedanmark sker med virkning fra 1. maj 2010.

Kontakt

Transportministeriet

Tlf: 41 71 27 00

E-mail: trm@trm.dk