www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Historisk aftale om letbane i Aarhus

Aarhus Kommune, Region Midtjylland og transportminister Henrik Dam Kristensen har i dag underskrevet en historisk aftale om igangsættelse af arbejdet med at etablere Danmarks første letbane.

Aftale underskrivesFoto: Transportministeriet

31. oktober 2011

Med etablering af letbanen lægges grundlaget for en markant styrkelse af den den kollektive transport i og omkring Aarhus.

Den nye letbane vil skabe et helt nyt sammenhængende regionalt transportsystem, som omfatter en sammenbinding af Aarhusområdets to nuværende nærbaner, Odderbanen og Grenaabanen, samt udbygning af en 12 km lang ny letbanestrækning fra Aarhus H. til Lystrup nord for Aarhus. Letbanen vil betjene en række nuværende boligområder og arbejdspladser, men vil også bidrage til at sikre, at nye byudviklingsområder i Aarhus betjenes af højklasset kollektiv transport.

Aarhus Kommune, staten og Region Midtjylland opretter et fælles anlægsselskab, som skal stå for anlæg af den første etape af letbanen i Aarhus.

Med aftalen er en stor byggesten faldet på plads, og anlægsloven kan nu fremsættes for Folketinget. Herefter begynder det omfattende og vigtige arbejde med at projektere og udbyde anlægsarbejdet.

Læs den politiske aftale og find fakta om Aarhus Letbane her