Ministeren

Ministeriet

Temaer

Nyheder

Nyhedsmail - tilmelding

Job i ministeriet

Nyheder

Pressemeddelelse

Mere end 12.000 unge har allerede bestilt et HyperCard

Lige nu har ca. 12.500 alene hos DSB bestilt det nye HyperCard, der er målrettet unge på en ungdomsuddannelse, og som for kun 300 kroner om måneden giver fri kollektiv transport i eget takstområde og halv pris på rejser i resten af landet. Dermed overgår det langt salget af det gamle Ungdomskort.
 
HyperCard'et træder i kraft 1. august og giver for 300 kroner om måneden alle indskrevet på en ungdomsuddannelse fri kollektiv transport i eget takstområde (ca. på størrelse med de gamle amter) samt transport til og fra skole uanset placering. Kortet giver desuden mulighed for at bruge den kollektive transport i resten af landet til halv pris, for eksempel metroen og S-toget, hvis man besøger København.
 
- Vi ser nu de første positive tegn på, at de unge flittigt tager deres nye muligheder i brug. Det glæder mig både på deres egne og den kollektive trafiks vegne, for jeg tror på, at en hel generation af vores unge nu får erfaring fra den kollektive trafik på egen krop. Det gælder både til og fra skole, men også til fritidsaktiviteter og weekendrejser i hele landet. Det kan blive et vigtigt bidrag til, at flere vil fortsætte de gode vaner også når ungdomsuddannelsen en dag slutter. Det bliver således et effektivt middel til både at reducere trængsel og formindske forurening - og så glæder det mig, at det sker gennem et frivilligt tilvalg frem for straf til andre transportformer, siger Hans Christian Schmidt.
 
 
Fakta:
 
HyperCard kan købes af alle unge, der er indskrevet på en ungdomsuddannelse (gymnasium, VUC, SOSU-skole mv.).
 
HyperCard er iværksat som en forsøgsordning for en 2-årig periode fra 1. august 2011 til 31. juli 2013.
 
HyperCard kan bestilles på www.hypercard.dk
 
HyperCard  giver adgang til al kollektiv transport i hjemtakstområdet, adgang til de relevante zoner i nabotakstområdet, hvis skole og bolig ligger i forskellige takstområder samt rabat på kollektiv trafik i resten af landet, svarende til de samme vilkår, der gælder med DSB's WildCard.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Søren Lauridsen på 30 63 77 23


 

Kontakt

Transportministeriet

Tlf: 41 71 27 00

E-mail: trm@trm.dk