Ministeren

Ministeriet

Temaer

Nyheder

Nyhedsmail - tilmelding

Job i ministeriet

Nyheder

Pressemeddelelse

Aftale om en ny Storstrømsbro i hus

Transportminister Henrik Dam Kristensen og forligskredsen bag En grøn transportpolitik har indgået en aftale om en ny Storstrømsbro. Parterne er enige om, at der skal anlægges en ny kombineret vej og dobbeltsporet jernbanebro inkl. cykel- og gangsti over Storstrømmen.

Forligskredsen har valgt at indgå et delforlig om en ny Storstrømsbro nu, dels for at sikre at broen er klar til ibrugtagning i 2021, hvor det er planen, at Femern forbindelsen åbner, og dels for at kunne søge om TEN-T-støtte (det transeuropæiske transportnet) til projektet.

Transportminister Henrik Dam Kristensen udtaler:

- Vi får nu skudt etableringen af en ny Storstrømsbro i gang. Det er en vigtig beslutning, fordi Storstrømsbroen udgør en central del af korridoren mellem København og Tyskland, som i de kommende år vil blive væsentligt styrket med Femern Bælt-forbindelsen og den nye jernbane mellem København og Ringsted.

- Med den nye Storstrømsbro vil det – når også Femern Bælt forbindelsens jernbanelandanlæg er udbygget – blive muligt for persontog at køre 200 km/t på hele strækningen mellem København og Tyskland. 

- En ny Storstrømsbro vil også sikre den lokale og regionale mobilitet mellem Sjælland og Lolland-Falster. Det gælder både for togrejsende og bilister, og ikke mindst gående og cyklister, som vil få en kombineret gang- og cykelsti at boltre sig på.

Parterne bag aftalen er i første omgang enige om at afsætte 224 mio. kr. til pro-jektering af broen frem til vedtagelse af anlægslov. I 2014 vil forligskredsen tage endelig stilling til den resterende finansiering.

Se den politiske aftale om Storstrømsbroen her 

Download faktaark om en ny Stortrømsbro her 

Kontakt

Transportministeriet

Tlf: 41 71 27 00

E-mail: trm@trm.dk