Ministeren

Ministeriet

Temaer

EU-formandskab til DK

Et grønnere transportsystem

Søg via EU-puljer

Femern Bælt-forbindelsen

Godstransport i byerne

Tilgængelighedspolitik

Københavns Metro

Strategiske analyser

Postaftale

Sikkerhed i luften

Nye signaler på banen

Transportens værdi

Trængselskommissionen

Udviklingen i transportsektoren

Nyheder

Job i ministeriet

Temaer

Postbud på arbejde

Foto: Post Danmarks Fotoarkiv/Lars Schmidt

Betingelser for at drive postvirksomhed i Danmark

I forbindelse med den fulde liberalisering af postmarkedet vil der blive etableret en licensordning, hvori der vil blive fastlagt de krav, som postvirksomhederne fremover skal leve op til for at drive postvirksomhed. Kravene skal sikre et højt kvalitetsniveau i postbefordringen og tillid til postsektoren.

I licensordningen vil bl.a. indgå krav om, at postvirksomheden fastlægger et geografisk dækningsområde, service og kvalitet, og at virksomheden forpligtes til at offentliggøre antallet af klager og udfaldet af dem, gennemfører kvalitetsmålinger, der er godkendt af Trafikstyrelsen samt bidrager til en befordringspligtfond.

Der etableres samtidig en såkaldt befordringspligtfond, der kan understøtte den landsdækkende postservice (befordringspligten), hvis det bliver nødvendigt. Fonden skal sikre, at nettoomkostninger ved befordringspligten fordeles mellem alle postvirksomheder. De virksomheder, som ikke har befordringspligt, bidrager til dækningen af nettoomkostningerne efter deres markedsandel (opgjort i antal forsendelser) inden for det befordringspligtige område. 

Trafikstyrelsen skal fremover behandle klager over alle postvirksomheder og ikke som i dag alene klager over Post Danmark. Såfremt der oprettes et privat brancheklagenævn for post/pakker efter forbrugerklageloven, vil behandling af klager, som nævnet vil kunne varetage, kunne henlægges hertil. Omkostningerne ved tilsynet og klagesagsbehandlingen finansieres af branchen.

Kontakt

Center for Erhverv og Analyse

Tlf: 41 71 27 00

E-mail: erhv@trm.dk

Flere publikationer
Politisk aftale om post