Ministeren

Ministeriet

Temaer

EU-formandskab til DK

Et grønnere transportsystem

Søg via EU-puljer

Femern Bælt-forbindelsen

Godstransport i byerne

Tilgængelighedspolitik

Københavns Metro

Strategiske analyser

Postaftale

Sikkerhed i luften

Nye signaler på banen

Transportens værdi

Trængselskommissionen

Udviklingen i transportsektoren

Nyheder

Job i ministeriet

Temaer

Postbil afhenter posten.

Foto: Post Danmarks Fotoarkiv/Lars Schmidt

Fuld liberalisering af postmarkedet

Pr. 31. december 2010 ophæves Post Danmarks eneret til at befordre breve op til 50 gram. Breve op til 50 gram udgør ca. 80 pct. af brevmængderne hos Post Danmark.

Ingen postvirksomhed vil længere have en lovmæssig eneret, men alle postvirksomheder kan konkurrere inden for brevmarkedet, pakkemarkedet m.m.
 
Det danske pakkemarked har altid været i fri konkurrence, og siden 1995 er brevmarkedet gradvist blevet åbnet. Der har således længe været konkurrence på bl.a. pakker, blade og breve over 50 gram.

Den fulde liberalisering vil primært være en fordel for kunder, der sender større brevmængder, dvs. større virksomheder, organisationer og foreninger, da dette er det interessante forretningssegment, som konkurrerende postvirksomheder vil ønske at betjene. Priserne for afsendelse af større partier breve må forventes at falde som følge af konkurrencen.

Derimod vil den enkelte borger og andre, der kun afsender få breve, kunne opleve stigende priser - navnlig som følge af de stærkt faldende postmængder. Portoudgiften er imidlertid i dag en meget lille udgift for den enkelte husstand. Fortsætter den gennemsnitlige husstand med at sende breve som hidtil, vil portostigningerne betyde en merudgift på op til 52 kr. om året. Hvis man skifter til at sende B-breve, der som noget nyt skal kunne lægges i de almindelige postkasser, vil merudgiften blive reduceret til 12 kr. om året.

Fordelingen mellem hhv. privates og erhvervslivets brug af de grundlæggende postydelser kan illustreres på følgende måde:

Postmønstret for en gennemsnitlig husstand i løbet af et år:

Antal breve der sendes  23
Antal breve der modtages  215
Antal pakker der sendes  1
Antal pakker der modtages  3

Kilde: Post Danmark – opgjort 2008

Kontakt

Center for Erhverv og Analyse

Tlf: 41 71 27 00

E-mail: erhv@trm.dk

Flere publikationer
Politisk aftale om post