Transportministeriet
Publikationer Trafiktal Lovstof Nyheder Jobopslag Kontakt Links

Trafikplanlægning og miljø
Veje & køretøjer
Jernbaner
Faste forbindelser
Havne & færger
Luftfart
Post
Post Danmark A/S
Åbning af postmarkedet
Posten Norden AB
Gods
Tilskudsordninger
Kyster
International
Om ministeriet


Post



Transportministeriet og Færdselsstyrelsen varetager reguleringen af postområdet.

Lov om postbefordring regulerer postområdet (lov nr. 472 af 9. juni 2004). Med loven fastlægges en befordringspligtig basisydelse, som alle brugere umiddelbart kan benytte. Loven indeholder bestemmelser om, hvilke vilkår, herunder pligter og rettigheder, der skal gælde for Post Danmarks varetagelse af den såkaldte befordringspligt. Befordringspligten består i en landsdækkende tjeneste, herunder et landsdækkende net af postbetjeningssteder og postkasser. Alle får daglig postomdeling af breve, pakker og blade. Tjenesterne ydes til samme pris over hele landet - den såkaldte enhedstakst, ligesom der stilles krav til kvaliteten af tjenesterne. 

Med loven blev eneretsgrænsen på breve nedsat fra 100 gram til 50 gram fra den 1. januar 2005. Herved åbnedes brevmarkedet for yderligere konkurrence. Der er endvidere blevet fastsat regler om, at andre postvirksomheder mod betaling kan få adgang til visse oplysninger i Post Danmarks database over postmodtagere. Udover rammerne for den virksomhed, som udfører statens befordringspligt, indeholder loven visse generelle krav til postvirksomheder om bl.a. anmeldelses- og oplysningspligt samt sikring af brevhemmeligheden.

Færdselsstyrelsen fører tilsyn med postvirksomhederne. Styrelsen kontrollerer, om virksomhederne overholder reglerne, herunder om Post Danmark A/S opfylder betingelserne i koncessionen.
Færdselsstyrelsen


Printervenlig version
Presse
Information til journalister og medier
Links
hvorlangtpaaliteren.dk
sikkertrafik.dk
trafiksjov.dk
cykelmissionen.dk
Væsker i håndbagagen