www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Samarbejde og netværk

I Transport-, Bygnings- og Boligministeriet prioriterer vi at skabe gode relationer og pleje vores samarbejde både internt og eksternt.

Samarbejde og netværk

18. april 2017

I departementet har vi et tæt samarbejde - ikke bare på tværs af kontorerne, men også med vores mange kolleger og samarbejdspartnere i bl.a. Bygningsstyrelsen, Vejdirektoratet, DSB, Center for Boligsocial Udvikling, Metroselskabet og Naviair. 

Derudover samarbejder vi bredt med interesseorganisationer på vores område og med den øvrige centraladministration. Som medarbejder i departementet får du dermed et bredt netværk og mulighed for kompetent faglig sparring.

En del af en international dagsorden

Transport-, bygnings- og boligområdet rummer en høj grad af internationalt samarbejde. I departementet beskæftiger vi os derfor med mange internationale og EU-relaterede opgaver, og en stor del af vores daglige arbejde har et internationalt aspekt.