www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Nyt signalsystem bliver billigere, Ole P. Kristensen

Offentligjort i Børsen den 22. november 2017

Børsens leder i mandags kritiserer Ole P. Kristensen projektet om nyt signalsystem for jernbanen under overskriften "Jernbaneroderiet må stoppe". 

Han skriver, at det nye signalsystem for jernbanen er blevet 4,8 mia. kr. dyrere, end da politikerne i sin tid besluttede at afsætte penge til formålet. Det er forkert.

I 2009 besluttede alle de daværende partier i Folketinget på nær Enhedslisten at igangsætte arbejdet med et nyt signalsystem med et budget på 24,9 mia. kr.

I 2012 forventede man, at programmet kunne gennemføres billigere, og forligskredsen bag projektet valgte efterfølgende at bruge ca. 4 mia. kr. af budgettet på en ny Storstrømsbro. 

Med den netop vedtagne udrulning af signalprogrammet er budgettet nu på 19,6 mia. kr. 

Altså godt 5 mia. kr. mindre, end da Folketinget besluttede et nyt signalsystem.

Ny ledelse finder løsninger
Selve projektet med de nye signaler er altså ikke blevet dyrere. 

Men der kommer en forlænget udgift til at videreføre nogle af de gamle signaler i længere tid.

Det er meget beklageligt, for de gamle signaler er ikke bare dyre i drift og vedligehold, de medfører også signalfejl, som forsinker togtrafikken.

Problemet er, at det tager længere tid end ventet at udstyre især vores gamle IC3-tog med ombordudstyr til de nye signaler. 

Derfor bliver vi nødt til at udskyde udskiftningen af de gamle signaler på nogle strækninger, hvor der især kører IC3-tog. 

Dermed kan besparelsen på drift og vedligehold af de gamle signaler først høstes nogle år senere end forventet, og det kommer til at koste 2,8 mia. kr. 

Den omkostning viser i sig selv nødvendigheden af signalprogrammet, så vi kan nedbringe de nuværende store løbende udgifter.

Ole P. Kristensen mener, at jeg er blevet ædt af embedsmandsvældet, fordi jeg har sagt, at ansvaret for problemet med at udstyre gamle tog med nyt signalsystem kan placeres hos virkeligheden. 

Men det er faktisk en række uforudsete forhold, der gør, at ombordudstyringen af de gamle tog tager længere tid end planlagt.

Når det gælder ansvar for fejl begået tidligere i forløbet, så undersøger Banedanmark de kontraktmæssige konsekvenser for opgaveleverandøren Alstom, som har undervurderet opgaven, da de bød på den i sin tid. 

Desuden blev ledelsen i Banedanmark skiftet ud sidste år, og det er den nye ledelse, der har fået problemerne med signalprogrammet frem i lyset og finder konstruktive løsninger på de uforudsete problemer, der altid opstår undervejs i store, komplicerede projekter. 

Jeg træffer gerne beslutninger
Hvis embedsmænd ikke håndterer deres ansvar ordentligt, træffer jeg gerne vidtrækkende beslutninger. 

Det er man ikke i tvivl om i Bygningsstyrelsen.

Tidligere på året igangsatte jeg en granskning af styrelsens processer og arbejde med Niels Bohr Bygningen, hvilket mundede ud i en alvorlig kritik. 

På den baggrund flyttede jeg midlertidigt ledelsen af arbejdet med alle igangværende større bygninger fra Bygningsstyrelsen til Vejdirektoratet. 

De vil opbygge en ny måde at styre disse anlægsprojekter på, inden opgaven flyttes tilbage til Bygningsstyrelsen, som til den tid vil have fået ny direktør.

Signalsystemet er nødvendigt
Signalprogrammet har ikke været planlagt og håndteret ordentligt i begyndelsen, men i modsætning til IC4-skandalen er signalprogrammet grundlæggende en fornuftig og nødvendig løsning på et nedslidt signalsystem, der er blevet for dyrt og ustabilt. 

Derfor er der trods kritisk bevågenhed fortsat en bred politisk opbakning til projektet. 

Jeg tror også, at Børsens lederskribent ved et nærmere eftersyn vil kunne se fornuften i at køre signalprogrammet videre med de ændringer, som alle forligspartierne blev enige om i onsdags. 

Hvis Ole P. Kristensen eller andre vil vide mere om de faktiske forhold i projektet, kan man ringe til mig eller mit departement.