www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Kronik: Ghettobeboere, som melder sig ud af samfundet, skal kunne flyttes

Offentligjort i Berlingske Tidende den 11. februar 2018

Af Simon Emil Ammitzbøll-Bille, økonomi-og indenrigsminister (LA) og Ole Birk Olesen, transport-, bygnings-og boligminister (LA).

Et liberalt demokrati kan rumme forskellige måder at leve på, forskellige overbevisninger, forskellige politiske holdninger, forskellige familietyper, forskellige madvaner, forskellige prioriteter i livet og forskellige religioner. Alt sammen er der plads til i det liberale demokrati.

Men et liberalt demokrati er truet, hvis store og viljestærke grupper i samfundet vil noget grundlæggende helt andet. Det liberale demokrati forudsætter opbakning i befolkningen, ellers forvitrer det og synker til sidst i grus.

Derfor har vi de senere år set med stigende bekymring på, at der vokser parallelle samfund frem i Danmark med helt anderledes tanker om det politiske systems indretning, religionens rolle og det civile liv.

I parallelsamfundene trives forestillinger om, at religiøse dogmer trumfer frihed, idéer om imamstyre, kønsbestemte rettigheder, »dem og os« -mentalitet og forskellige udfordringer af retsstatens ordnede og legitime magtanvendelse.

Som statsministeren nævnte i sin nytårstale, er regeringen på vej med en indsats mod parallelsamfund. De konkrete tiltag vil snart blive fremlagt. Men her vil vi gerne uddybe, hvorfor parallelsamfund efter vores mening er et problem for Danmark og for vores liberale demokrati. Og hvorfor vi mener, det er nødvendigt at tage mere håndfaste midler i brug end hidtil for at bekæmpe parallelsamfund.

Hver sjette lever i parallelsamfund
Der er opstået parallelsamfund med en særlig stor koncentration af borgere, der ikke bidrager konstruktivt til det danske samfund.

Boligområder, hvor mange har en ikke-vestlig og i særlig grad muslimsk baggrund, hvor mange er på langvarig passiv forsørgelse, og hvor børnene ofte går i daginstitution eller skole, hvor mange af kammeraterne ligeledes har en ikke-vestlig og muslimsk baggrund.

Det er svært at sige præcist, hvor mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der lever i parallelsamfund. En analyse fra Økonomi-og Indenrigsministeriet viser, at ud af 180.000 familier med ikke-vestlig baggrund, lever skønsmæssigt hver sjette familie i parallelsamfund.

I ghettoområderne og boligområder på kanten af ghettokriterierne er der indikationer på, at over halvdelen af beboerne med ikke-vestlig baggrund lever i et parallelsamfund.
Vi står derfor med et udtalt problem med ghettoområder, hvor mange beboere er på passiv forsørgelse, hvor hårdkogte kriminelle skaber utryghed, og hvor en del har religiøse og kulturelle holdninger, som på flere punkter er i opposition til danske principper om demokrati, ligestilling, trosfrihed osv.

Værdimæssigt ude af takt
Disse parallelsamfund er koblet af udviklingen i resten af landet:? Mens Danmark har oplevet et økonomisk opsving med BNP-vækst på cirka to procent i begge de seneste to år, og der er mangel på arbejdskraft, så sidder et stort antal beboere i ghettoerne fast i passiv forsørgelse. Næsten ni ud af ti ægtepar, hvor begge parter modtager kontanthjælp, har ikke-vestlig baggrund. Indvandring behøver ikke i sig selv at være noget økonomisk problem. Indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde, er til gavn for det danske samfund og virksomhederne. De bidrager positivt til de offentlige finanser og landets velstand. Men den lave beskæftigelse og udbredte passive forsørgelse i parallelsamfundene er en byrde for samfundsøkonomien.

- Værdimæssigt er parallelsamfundene ude af takt med det øvrige samfund. Den danske befolkning har altid været og skal fortsat være forskelligartet. Vi har naturligvis forskellige interesser og ønsker for vores liv. Men det store flertal har et sæt af fælles grundlæggende værdier og normer på tværs af uddannelse, indkomst, geografiog politisk overbevisning. Parallelsamfund udfordrer disse værdier og normer, nogle gange med vold og magt, netop fordi de ikke ser sig selv som en integreret del af det øvrige samfund.

Selvom Folketinget for eksempel sidste år besluttede at afskaffe blasfemiparagraffen, findes der områder med en stærk religiøs kultur, hvor blasfemi eller blot det at forlade sin religion betragtes som en dødssynd.

- Endelig er der kriminaliteten, som er et af kriterierne på ghettolisten. På det seneste er det blevet tydeligt, at kriminelle grupper i nogle af de mest belastede ghettoområder skaber utryghed og farlige situationer i det omkringliggende samfund.

Social kontrol
Ghettoer og parallelsamfund har altså store skadevirkninger for samfundsøkonomien i form af sociale udgifter og manglende deltagelse på arbejdsmarkedet.

De skader også sammenhængskraften, fordi der er værdier, som er i strid med Danmarks liberale, demokratiske fundament.

Men også den enkelte borger i et parallelsamfund risikerer at leve i ufrihed og utryghed.

Når børn vokser op i et af disse parallelsamfund, kan de gå glip af de muligheder, som det danske samfund ellers byder sine borgere. Det kan blandt andet skyldes manglende forældreansvar og fraværet af sunde forbilleder. Opvækst i en ghetto, hvor hverken far, mor eller andre voksne i opgangen går på arbejde, kan i sig selv være en barriere for en god barndom og skolegang.

Hvis man - for eksempel som ung nydansk kvinde - er underlagt social kontrol, kan det være ekstra begrænsende for ens personlige frihed at bo i et område, som er domineret af folk fra det miljø og den kultur, som den sociale kontrol udspringer af.

Indsatsen i ghettoområderne er central, hvis det skal lykkes at nedbryde og forebygge parallelsamfund. Regeringen har derfor annonceret en markant styrket indsats og blandt andet et nyt mål om ingen ghettoer i 2030.

Det kommende udspil vil bygge oven på en række tiltag, som allerede er begyndt at virke: Integrationsydelsen betyder, at nye flygtninge i dag får en markant lavere ydelse, når de kommer til Danmark. Trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration medfører et klart fokus på job i integrationsindsatsen -nu mødes flygtninge som udgangspunkt som parate til at tage et job. Den nye integrationsgrunduddannelse giver mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge, hvis kvalifikationer og evner endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked.

Alle pile peger mod job og uddannelse, hvis du i dag krydser den danske grænse.

Det vil effektivt bidrage til at forebygge udviklingen af nye parallelsamfund. Og så skal det have konsekvenser, hvis man indretter sig på et liv med kontanthjælp.

Derfor er det helt centralt, at vi igen har fået et kontanthjælpsloft og en 225-timers regel.

Skrappe tiltag er nødvendige
Men det står også klart, at der er brug for mere.

For det første skal vi komme ghettoerne til livs én gang for alle. Vi skal udvikle udsatte boligområder og sørge for en anden beboersammensætning. Vi skal afvikle ghettoer, hvor en tilstrækkelig positiv udvikling ikke er realistisk.

For det andet er der brug for, at alle unge i parallelsamfundene får en god start på livet.

Alle skal lære dansk og have en uddannelse, så de er i stand til at klare sig selv. Vi er klar til at tage kontroversielle midler i brug for at sikre, at næste generation allerede nu løftes ud af parallelsamfundet.

For det tredje skal vi sikre, at der i ghettoområderne er færre på offentlige ydelser. Regeringens udspil skal fysisk og mentalt flytte personer i ghettoerne, som har været her i mange år, men alligevel melder sig ud. Nogle er måske endda født her i landet. Her er der brug for, at vi tænker nyt og sætter ind med skrappe tiltag. I nogle tilfælde så skrappe, at de hverken kan eller skal gælde for alle. For vi værner fortsat om, at borgerne i udgangspunktet skal være i fred for statens indblanding og overvågning.

Derfor er en række af initiativerne i det kommende udspil fra regeringen målrettet ghettoområder og boligområder på kanten af ghettokriterierne. Kommunerne skal bedre kunne skride ind, hvis forældrene ikke tager ansvaret på sig. Kommunerne skal også gribe tidligt ind over for børn, som taler et dårligt dansk. Det skal også være muligt at ændre på et mønster, hvor børn med ikke-vestlig baggrund ifølge Børnerådet oftere er udsat for grov og gentagen vold end børn med etnisk dansk baggrund.

Tiden er inde til at bryde med den isolation fra resten af samfundet, der er skabt med ghettoer og parallelsamfund. Vi skal vende udviklingen og skabe bedre muligheder for den enkelte borger, en sundere økonomi og en fortsat bred opbakning til det liberale demokrati her i Danmark.