www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Regeringen vil tage nye boligpolitiske værktøjer i brug

DEBAT: 2018 bliver året, hvor regeringen vil lancere nye redskaber i den boligpolitiske værktøjskasse.

Offentligjort i Altinget.dk den 30. januar 2018

Af Ole Birk Olesen
Transport-, bygnings- og boligminister
 

Blandt forårets store begivenheder på boligområdet kan jeg nævne regeringens kommende initiativer rettet mod parallelsamfund. Parallelsamfund er ikke et nyt problem i Danmark, og derfor har man gennem årene forsøgt sig med en række forskellige tiltag, men resultaterne har ikke været gode nok. Derfor bliver vi nødt til at gribe til nogle meget markante redskaber nu. På den baggrund vil regeringen snart løfte sløret for, hvordan vi mener, at vi bedst kommer parallelsamfundene til livs.

Og så er boligen et af de mest populære områder for deleøkonomi, men mange borgere er i dag usikre på, hvilke regler der gælder for korttidsudlejning af deres bolig. Derfor forhandler vi netop nu om en ny model, som understøtter systematisk skatteindberetning, samtidig med at vi indretter loven, så der kommer attraktive vilkår for korttidsudlejning.

Derudover tager vi snart hul på forhandlingerne om en ny boligaftale, som skal udmønte midler fra Landsbyggefonden.

Det er alt sammen nye initiativer, som jeg har gode forventninger til, og som I kommer til at høre meget mere om.

Her vil jeg benytte lejligheden til at fortælle om en stor boligmarkedsanalyse for hovedstadsområdet, som jeg netop har fået lavet hos Copenhagen Economics i samarbejde med Kuben Management. Analysen kortlægger og fremskriver efterspørgsel og udbud af boliger i og omkring Hovedstaden, og den identificerer de incitamenter og værktøjer, der kan skabe et større og mere relevant udbud af boliger, så vi er i stand til at møde nutidens og fremtidens efterspørgsel, uden at priserne løber løbsk.

Behov for 73.000 flere boliger i hovedstaden frem mod 2025 og endnu flere i de følgende år
Regeringen er optaget af, at der skal være vækst i hele landet, og at vi har et land i balance. Det københavnske boligmarked er i ubalance med for få boliger og for høje priser. Vi kan ikke ignorere, at flere og flere vil bo i København – også i fremtiden. Derfor skal vi arbejde for, at der er en balance mellem udbud og efterspørgsel på det københavnske boligmarked, så der både nu og i fremtiden er boliger på markedet, som er til at betale. Og i den forbindelse er det ikke nok, at Københavns Kommune har en ambition om, at der i gennemsnit opføres 3.750 boliger pr. år indtil 2027.

Analysen peger nemlig på, at der årligt i gennemsnittet skal bygges 6-7.000 nye boliger i København og Frederiksberg Kommuner indtil 2025, og at der kommer til at mangle endnu flere boliger i de kommende 20-30 år. Desuden er der behov for et mere varieret udbud end hidtil. Analysen viser helt konkret, at der vil være behov for 73.000 nye boliger i hovedstadsområdet inden 2025, 44.000 boliger i årene 2025-35 og yderligere 43.000 boliger inden 2045, hvis prisudviklingen skal holdes på samme niveau som i resten af landet.

For at indhente de sidste mange års efterslæb og dække det voksende behov i fremtiden, så priserne ikke fortsætter med at stige mere i hovedstadsområdet end i resten af landet, skal vi altså gøre noget ved den store difference mellem det forventede antal opførte boliger, og hvad der reelt er behov for. Ellers kan det få store konsekvenser for prisudviklingen på boligmarkedet, som vil fortsætte i vejret med tårnhøje priser.

Stort potentiale for flere boliger
Heldigvis peger analysen på et stort potentiale for flere boliger i de næste 10-30 år. Det er nogle muligheder, som jeg håber, at især Københavns Kommune vil gribe. Særligt nu, hvor det står klart, at kommunens planlagte udbud er mindre end den forventede efterspørgsel. Som skitseret i analysen kan efterspørgslen imødekommes ved en kombination af at udvikle nye områder, fortætte eksisterende boligområder og udnytte den eksisterende bygningsmasse bedre. Endelig peger analysen på en række barrierer, der ofte står i vejen for at øge boligudbuddet på en effektiv måde.

Da boligudviklingen primært ligger i hænderne på kommunerne og bygherrerne, er det er mit håb, at de vil læse analysen med interesse og tage de relevante værktøjer i brug.

Samtidig er jeg meget interesseret i, om staten kan bidrage ved at fjerne barrierer og skabe de rigtige incitamenter for et bedre boligmarked. Derfor vil jeg invitere til en konference, hvor eksperter, boligaktører og politikere kan diskutere fremtidens behov og løsninger med et fælles afsæt i den viden, der nu er skabt med boligmarkedsanalysen. På den måde kan vi blive klogere på, hvad vi kan gøre fra henholdsvis statens, kommunernes og andre aktørers side for at forbedre boligsituationen i hovedstadsområdet. For én ting er sikkert: Det ophedede boligmarked i hovedstadsområdet kalder på handling – også af hensyn til væksten og stabiliteten i resten af landet.