www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Tak for de to lys i lagkagen!

Den 28. november er en særlig dag for mig. I dag er det nemlig præcis to år siden, jeg satte mig i ministerstolen i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet for allerførste gang. To år lyder ikke af meget, men man kan faktisk nå meget på den tid! De seneste års mange politiske beslutninger og forlig viser, at der generelt er et godt og konstruktivt samarbejde på transport-, bygnings- og boligområdet i Folketinget ud fra et bredt ønske om at forbedre forholdene for trafikanter og beboere i Danmark.

Offentligjort i Transport-, Bygnings- og Boligministeriets nyhedsbrev den 28. november 2018

I dagens anledning vil jeg gerne fremhæve nogle af de mange vigtige skridt, jeg har taget sammen med regeringen og ordførerne de seneste to år for at gøre den danske infrastruktur endnu bedre og stærkere.

Bedre vejtrafik i hele landet
Det danske vejnet er en afgørende faktor for vores infrastruktur. Det er derfor, regeringen arbejder for at forbedre trafikanternes forhold på de veje, som vi næsten alle sammen benytter hver eneste dag. 90 procent af al persontransport foregår i dag på vejene, og derfor vil regeringen også prioritere vejinfrastrukturprojekter, når vi igen får et økonomisk råderum til nye investeringer i 2021. Vi har dog allerede gjort det muligt at køre lidt hurtigere på udvalgte strækninger flere steder i landet, hvor en fartopgradering får trafikken til at glide lettere, uden at vi går på kompromis med sikkerheden. Det skete med den aftale, regeringen indgik sammen med Dansk Folkeparti først på året om bedre fremkommelighed og trafiksikkerhed. Vi er i gang med at udvide motorvejsnettet mellem Aarhus-Skanderborg og på Vestfyn – og så har jeg haft fornøjelsen af at åbne en ny motorvej i Holstebro.

Vores fokus på forbedret vejinfrastruktur er en af årsagerne til, at regeringen i de forgangne år og i fremtiden vil arbejde for at gøre vejtrafikken mere miljøvenlig. Derfor præsenterede vi for nylig et klima- og luftudspil, og bilisterne kan allerede nu opleve resultaterne med den klimavenlige asfalt, vi som et forsøg lægger på udvalgte strækninger i landet. Den reducerer ikke alene CO2-udslippet, men også brændstofudgiften og støjen.

En ting er den asfalt, der binder by og land sammen. Tunneller og broer er også vigtige anlæg for vores infrastruktur, og derfor glæder det mig, at vi med sidste års finanslov besluttede at gøre det 25 procent billigere at køre over Storebælt, og at vi på forslaget til næste års finanslov har afsat midler til en forundersøgelse af en fast, brugerbetalt forbindelse over Kattegat. Det er dog ikke kun mellem de danske øer, vi ønsker at bygge. Vi undersøger i øjeblikket en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg, ligesom vi undersøger muligheden for en østlig havnetunnel i København.

Teknologien forbedrer vores hverdag
Jeg er meget optaget af, hvordan vi kan gøre den allestedsnærværende teknologiske udvikling til en styrke på transportområdet. Det var årsagen til, at jeg sidste år nedsatte en ekspertgruppe, der skulle komme med deres anbefalinger til, hvordan vi aktivt og med fordel kan udnytte teknologien i trafikken. Jeg har noteret mig deres anbefalinger og lytter, når eksperterne siger, at bilen bliver et endnu mere attraktivt transportmiddel i fremtiden; og at vi gør klogt i at undersøge mulighederne for at gøre bilen førerløs.

Vi skal i det hele taget være åbne for, at de transportmidler, vi kender i dag, ikke nødvendigvis er løsningen i fremtiden – eller at de måske skal justeres, så de passer bedre til det samfund, den tid og de behov, vi har i dag og får fremover. Det udmønter sig blandt andet i mit ønske om at give plads til flere elbiler på vejene, at indføre automatiske S-tog og muligheden for at tilføje elektriske løbehjul, cykler, skateboards og andre små motoriserede køretøjer til den efterhånden mangfoldige palet af transportmidler, danskerne kan vælge imellem. Fællesnævneren er, at de effektiviserer og forbedrer trafikanternes tid og oplevelser i trafikken – samtidig med at de skåner miljøet. Desuden har jeg for nylig foreslået, at vi indfører en forsøgsordning med selvkørende enheder, der gør det muligt at få bragt mad, medicin og andre varer ud med robotter.

Mere frihed og konkurrence på transportområdet
Der skal i det hele taget være en større frihed til at vælge det transportmiddel, der passer passageren og trafikanten bedst, og det fordrer, at også branchen bliver mere åben, så flere får mulighed for at byde ind med (nye) løsninger på transportområdet. Regeringen har på den baggrund gennemført en række liberaliseringer de seneste to år, som vil give borgerne flere og bedre transportmuligheder i den kollektive trafik. I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve den nye taxilov, som var noget af det første, jeg sammen med et bredt flertal i Folketinget gennemførte som minister. Den moderniserer og gør samtidig taxierhvervet langt mere konkurrencedygtigt end før. Vi har også lavet en række aftaler på jernbaneområdet, der på sigt vil betyde, at 75 procent af togrejserne i Danmark vil være konkurrenceudsat – modsat fem procent i 2017. Det skal føre til en bedre og billigere togdrift. Jeg vil også fremhæve regeringens udspil om en nemmere kollektiv trafik, hvor vi sammen med Dansk Folkeparti foreslår bedre vilkår for fjernbusser, så vi kan få flere fjernbusruter og -afgange i alle dele af landet. Udspillet betyder desuden, at det skal være muligt for private virksomheder at udbyde samlede rejseløsninger med billetsalg, så passagererne får forskellige, individuelle og gennemskuelige rejsetilbud at vælge imellem.

Det er blevet lettere at bygge
Bygningerne og boligerne har også fyldt meget i min bevidsthed og i mit arbejde de seneste år, hvor det er blevet lettere for borgerne at bygge. Nu kan man for eksempel bygge en carport eller et udhus uden at indhente kommunens tilladelse, hvilket sparer tid og ressourcer for både borgeren og kommunen – og så har byggebranchen fået et nyt og mere tidssvarende system af standardaftaler for bygge- og anlægsarbejder. Det er nogle klare forbedringer for alle parter på bygningsområdet.

Flere boliger – og færre boligproblemer
Hvad angår boligområdet, så er boligmarkedet i Hovedstadsområdet under pres, fordi udbuddet ikke er fulgt med efterspørgslen. Det har fået priserne til at stige markant i forhold til i resten af landet. Det giver en skævvridning af boligmarkedet, også uden for København, og det hæmmer væksten og mobiliteten i vores samfund. Derfor igangsatte jeg sidste år en grundig analyse af Hovedstadens boligmarked og de dertilhørende problemer og mulige løsninger. På baggrund af analysens resultater inviterede jeg alle kommuner i Hovedstadsområdet til et boligtopmøde i oktober, hvor vi drøftede, hvordan vi i fællesskab løser udfordringerne på boligmarkedet – og jeg er glad for, at kommunerne tager ansvaret på sig og bidrager til at løse deres del af problemet til gavn for os alle sammen.

En af løsningerne finder vi blandt andet i Lynetteholmen. Den nye ø er ikke hele løsningen på boligudfordringen i København, men det er et stort skridt i den rigtige retning. Lynetteholmen vil kunne huse 35.000 beboere og lige så mange arbejdspladser – og da vi samtidig ønsker at anlægge en ny metrolinje og en havnetunnel, vil det ikke alene blive let at komme derud; det vil også tage noget af presset for den i forvejen store trængsel i Hovedstadsområdet.

Hvor problemet i Hovedstaden er for få boliger og for høje priser, er problemet andre steder i landet den måde, visse almene boligområder fungerer på. Jeg er derfor særlig glad for den politiske aftale mellem et bredt flertal af Folketingets partier, der sikrer, at vi nu kan tage et endeligt opgør med parallelsamfund. Aftalens formål er at bekæmpe ghettodannelser, for vi ønsker ikke, der skal være problemfyldte områder i Danmark, der lukker sig om sig selv, og som ikke bidrager positivt til samfundsudviklingen. Danmark skal være et trygt sted at bo og være i for alle, og vores ambition er, at ingen skal vokse op i parallelsamfund, som vi har set det i årtier.

Når jeg hæver blikket fra hverdagens mange opgaver, sager og møder, kan jeg se et sammenhængende billede af en tid, hvor der er blevet truffet afgørende beslutninger og indgået vigtige forlig, der betyder, at vi på bare to år har gjort det lettere, bedre og mere sikkert at være trafikant i Danmark – og hvor vi samtidig har sikret flere boliger i Hovedstaden, gjort det lettere og billigere at bygge og taget et endeligt opgør med parallelsamfund i Danmark. Jeg er derfor meget glad og taknemmelig for de to lys i lagkagen, og hvad de repræsenterer; og så er jeg utrolig stolt over, hvor langt vi er kommet, når man tænker på, hvor få penge vi har haft til rådighed til forbedringer og nye investeringer.

Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen