www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Vi vil parallelsamfundene til livs

Offentligjort i Lolland-Falsters Folketidende den 24. november 2018

Af MF (LA) Ole Birk Olesen, transport-, bygnings- og boligminister og Merete Dea Larsen MF (DF)

Der er områder i Danmark, hvor der er så store problemer med parallelsamfund, at store og viljestærke grupper i samfundet vil noget grundlæggende helt andet end det danske demokrati. Områder, hvor politiet har svært ved at nærme sig, hvor kriminalitet og forestillinger om det politiske systems indretning, religionens rolle og det civile liv hæmmer områdets udvikling.

Det er velkendte problemer, som ikke er opstået henover natten. Og der har været mange år til at løse problemerne. Men de er ikke løst.

Det skal vi gøre noget ved.

Derfor har vi sammen med et bredt flertal i Folketinget sat de hårde ghettoer stolen for døren og lavet en ambitiøs politisk aftale, som giver nye og effektive redskaber til at gøre op med parallelsamfundene.

De hårdeste ghettoer -det vil sige områder, som har stået på ghettolisten flere år i træk -skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030 for at skabe en varieret bolig-og beboersammensætning.

Nogle kommuner har allerede taget teten og gået foran og lavet brede politiske aftaler.

Det gælder for eksempel i forhold til Vollsmose og Gellerup. Det er en lokal beslutning, hvordan man udformer en udviklingsplan, som opfylder kravet om de maksimalt 40 procent.

Derfor er det også lidt trættende, at man af pressedækningen må lægge ører til en ensidig skræmmekampagne om, at man som følge af den politiske aftale blandt andet skal rive en masse nyrenoverede boliger ned. Sandheden er, at der er mange veje til at lave en ambitiøs udviklingsplan, som ikke indeholder nedrivning.

Det er for eksempel muligt at reducere andelen af almene familieboliger ved at bygge nye boliger, eksempelvis andels-, ejer-eller private lejeboliger. Det kan også ske ved omdannelse til almene ungdomseller ældreboliger og ved tilførsel af erhverv for eksempel i form af kommunale arbejdspladser. Endelig er der mulighed for at frasælge eller nedrive eksisterende boliger, hvis det skønnes nødvendigt eller ønskeligt for udviklingen af området.

Kommuner og boligorganisationer tilpasser altså selv i forhold til de lokale behov. Hvis man i et hårdt ghettoområde ikke ønsker at nedrive boliger -eller det vil være meningsløst, for eksempel fordi de er nyrenoverede -så må man i stedet undersøge mulighederne for fortætning ved at bygge nye private boliger eller gå videre med salg. Der er intet, der tvinger områderne til at nedrive nyrenoverede boliger.

På trods af at et meget bredt flertal i Folketinget har lyttet til kommunerne og boligorganisationernes ønsker og indført en overgangsordning og en dispensationsmulighed, så fortsætter Danmarks Almene Boliger (BL) med at kritisere aftalen.

Vi vil i den forbindelse minde om, at den almene boligsektors formål er at løse den boligsociale opgave i bred forstand. Aftalen til bekæmpelse af parallelsamfund handler netop om at løse et grundlæggende boligsocialt problem, der har stået på i årtier i de hårde ghettoområder.

For at komme parallelsamfundene til livs er den fysiske omdannelse og en ændret beboersammensætning helt central. Det er nøglen til forandring, som ikke kan realiseres alene med boligsociale indsatser.

Områderne skal åbnes op overfor og integreres fysisk med det omgivende bysamfund. Og så skal vi sikre mere blandede boligformer, hvor naboen til beboeren i den almene bolig for eksempel bor i en ungdomsbolig eller en ejerlejlighed.

Vores opfordring er klar: Træk i arbejdstøjet, så vi kan samarbejde konstruktivt om at komme parallelsamfundene til livs. Det er det opdrag, som kommuner og boligorganisationer har fået fra Christiansborg. Nu er det tid til at handle på det.