www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Debat: Kollektiv trafik foregår ikke kun på skinner

REPLIK Når Kattegatforbindelsen forventes at åbne for trafik, vil vi transportere os rundt på andre måder end i dag.

Offentligjort i Politiken den 9. januar 2019

Af Ole Birk Olesen, transport-, bygnings- og boligminister (LA), Kristian Pihl Lorentzen, transportordfører (V), Kim Christiansen, transportordfører (DF), Leif Mikkelsen, transportordfører (LA) og Brigitte Klintskov Jerkel, transportordfører (K)

SPAR DEN bilbro, og byg i stedet en dobbeltrettet jernbaneforbindelse.

Sådan skrev Svend Algren her i et læserbrev her i avisen 31. december om en fast forbindelse over Kattegat, ligesom han kritiserer, at vi tilsyneladende skulle have glemt hensigtserklæringerne om at styrke den kollektive trafik. Men Svend Algrens præmis er forkert. Med en fast Kattegatforbindelse tager vi et skridt ind i fremtiden, hvor vi skal gøre op med forestillingen om, at kollektiv trafik kun kan foregå på skinner.

I 2035, hvor en Kattegatforbindelse forventes at kunne åbne for trafik, vil vi transportere os rundt på helt andre måder end i dag. Det har vi haft konsulent-firmaet Rambøll til at se på. Bilerne bliver automatiserede, busserne kører uden chauffører, og højklasset kollektiv trafik kan sagtens køre uden skinner. Desuden vil al transport formentlig være markant grønnere end i dag. Derfor vil der være mange private aktører, som kan tilbyde en bred vifte af nye kollektive transportformer.

Resultat af screeningen af en fast forbindelse over Kattegat peger på, at en vejforbindelse potentielt kan realiseres uden økonomisk bidrag fra staten. Det kan en jernbaneforbindelse ikke. Det er generelt dyrere at bygge jernbane end vej, og vi kan se på Storebæltsforbindelsen, at brugerbetalingen er mindre for den enkelte togpassager end den enkelte bilist. Der skal mange penge op af statskassen, hvis en ren togforbindelse skal blive en realitet, som Algren foreslår.

Screeningen peger endda på, at det selv med en kombineret vej-og jernbaneforbindelse over Kattegat vil kræve op mod 50 milliarder kroner fra statskassen, fordi jernbanedelen er så dyr. Og de mange milliarder kan jo ikke samtidig bruges på andre vigtige investeringer i eksempelvis veje, skinner og broer, som også vil have stor effekt i forhold til at mindske trængsel, give bedre infrastruktur og hurtigere transportmuligheder.

Hvis resultatet af screeningen holder stik, mener vi, at en vejforbindelse er den eneste farbare vej for en fast Kattegatforbindelse.

For at sikre bred politisk forankring og et sammenligneligt grundlag, når der skal tages stilling til, om en eventuel VVM-undersøgelse - vurdering af virkninger for miljøet - skal sættes i gang, har vi besluttet at igangsætte to forundersøgelser af både en ren vejforbindelse og så en kombineret vej-og jernbaneforbindelse over Kattegat.

Når vi undersøger begge dele, får vi overblik over, hvad vi siger ja til, og hvad vi siger nej til, når den endelige beslutning skal tages. Og her er det vigtigt at huske, at et nej til jernbanen over Kattegat ikke er et nej til grøn, kollektiv trafik.

Der skal mange penge op af statskassen, hvis en ren togforbindelse skal blive en realitet, som Algren foreslår.