www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Er din virksomhed klar til Brexit?

Hvis Storbritannien og EU ikke bliver enige om en udtrædelsesaftale, vil det have betydning for samhandlen mellem Danmark og Storbritannien. Dette vil også berøre danske transportvirksomheder med aktiviteter til, via eller fra Storbritannien.

Fly under landingFoto: Naviair

27. november 2018

Det anbefales derfor, at alle transportvirksomheder, som er engageret i Storbritannien, hurtigst muligt får klarlagt, hvordan Brexit kan påvirke deres respektive handels- og værdikæder.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har udarbejdet vejledningsmateriale, der giver konkrete anbefalinger til, hvordan danske transportvirksomheder skal forholde sig, hvis Storbritannien og EU ikke bliver enige om en udtrædelsesaftale.

Der er både udarbejdet vejledninger for vejtransport og luftfart. Du finder dem nedenfor.

På Erhvervsstyrelsens hjemmeside kan du finde en tjekliste vedrørende transportområdet, som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har udarbejdet. Ved at besvare enkelte spørgsmål vil du få en oversigt over opmærksomhedspunkter. Disse opmærksomhedspunkter vil give dig en idé om, hvor det vil være nødvendigt med yderligere forberedelse og handling fra din virksomheds side, så du er klar, når Storbritannien træder ud af EU.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet anbefaler, at du løbende holder dig opdateret, da forhandlingerne mellem Storbritannien og EU løbende ændrer sig.

Du kan også holde dig orienteret om den seneste udvikling på Udenrigsministeriets hjemmeside: http://um.dk/da/Udenrigspolitik/brexit

Links

  • Link
     
    Find Erhvervsstyrelsens tjekliste her
  • PDF
    0,10mb
    Brexit-vejledning: Transport - luftfart
  • PDF
    0,10mb
    Brexit-vejledning: Transport - vejtransport