www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Sikker e-mail til Transport- og Bygningsministeriet

Transport- og Bygningsministeriet ønsker at fremme brugen af elektronisk kommunikation mest muligt, og borgere, virksomheder og samarbejdspartnere opfordres derfor til at kommunikere elektronisk med Transportministeriet via e-mail.

Du kan nu sende sikker e-mail til Transport- og Bygningsministeriet på e-mail-adressen trm@trm.dk, hvis det drejer sig om generelle sager og på e-mail-adressen pers@trm.dk, hvis det drejer sig om personalesager. Herfra vil din e-mail blive videresendt til den rette medarbejder i Transport- og Bygningsministeriet. Fordelene ved sikker e-mail er, at:

  • Du har sikkerhed for, at meddelelsen ikke kan læses af andre end Transport- og Bygningsministeriets medarbejdere
  • Transport- og Bygningsministeriet er sikker på afsenderens identitet
  • Du har sikkerhed for, at meddelelsen ikke er ændret undervejs til Transport- og Bygningsministeriet
  • Samtidig kan Transport- og Bygningsministeriet svare tilbage med e-mail, selvom meddelelsen indeholder fortrolige oplysninger. Sender du e-mail til Transport- og Bygningsministeriet, vil du få svar tilbage som e-mail, medmindre du udtrykkeligt frabeder dig dette.

Sådan sender du sikker e-mail
1. Du skal på din pc have installeret en digital signatur tilknyttet din e-mail-adresse. Den digitale signatur kan fås hos digitalsignatur.dk

2. Du skal på din pc have installeret Transport- og Bygningsministeriets virksomhedscertifikat til adressen trm@trm.dk eller pers@trm.dk. Dette certifikat kan hentes her. Du kan også hente det i TDC's database ved at klikke her og søge efter trm@trm.dk eller pers@trm.dk.

3. Du kan nu skrive din e-mail til adressen trm@trm.dk eller pers@trm.dk. Husk at vælge "Kryptér" og "Signér", inden du trykker på send-knappen. Hvis det er muligt, bør du i emnefeltet eller i meddelelsesteksten angive, hvilken medarbejder eller hvilket kontor der skal modtage meddelelsen.

Vil du vide mere
Du kan læse mere om digital signatur på adressen www.digitalsignatur.dk.