www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

VVM-redegørelsen for en fast forbindelse over Femern Bælt sendes i offentlig høring

Den offentlige høring i Danmark varetages af Transportministeriet. Høringen igangsættes fredag den 28. juni 2013 og vil fortsætte frem til fredag den 20. september 2013.

Femern kystlinje

28. juni 2013

Den 3. september 2008 underskrev Danmark og Tyskland traktaten om anlæggelse af en fast forbindelse over Femern Bælt. Transportministeren har udpeget Femern A/S til at projektere den faste forbindelse over Femern Bælt.

Femern A/S har udarbejdet en VVM-redegørelse for kyst til kyst-forbindelsen over Femern Bælt. VVM-redegørelsen er klar til at blive sendt i offentlig høring i Danmark og i landene i Østersøregionen.

Den offentlige høring af VVM-redegørelsen i Danmark varetages af Transportministeriet. Høringen igangsættes fredag den 28. juni 2013 og vil fortsætte frem til fredag den 20. september 2013.

Torsdag den 29. august 2013 kl. 17.00 – 20.00 vil der blive afholdt et borgermøde i Lalandia i Rødby, hvor interesserede kan høre om projektet og VVM-redegørelsen samt få svar på eventuelle spørgsmål.

Transportminister Henrik Dam Kristensen udtaler:

- Jeg er rigtig glad for, at VVM-redegørelsen for en fast forbindelse over Femern Bælt nu er klar til at blive sendt i offentlig høring.

- Det er en vigtig milepæl i arbejdet med at realisere den faste forbindelse over Femern Bælt.

- Femern A/S har udført et meget stort stykke arbejde, og jeg ser frem til, at offentligheden nu får muligheden for at få indsigt heri og give sin mening til kende.

VVM-redegørelsen for en fast forbindelse over Femern Bælt kan findes på både Transportministeriets hjemmeside og på Femern A/S’ hjemmeside.

Find materialet om VVM-redegørelsen her.

For yderligere informationer om VVM-redegørelsen henvises til:
Femern A/S
Vester Søgade 10
1601 København V
Telefon: 33 41 63 00
E-mail: info@femern.dk
Hjemmeside: www.vvmdokumentation.femern.dk