www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Trafikprognose giver et realistisk bud på vejtrafikken på Femern Bælt-forbindelsen

COWI har gennemført en uafhængig kvalitetssikring af trafikprognosen, der ligger til grund for de finansielle beregninger af Femern Bælt-projektet. Konklusionen er, at prognosen giver et realistisk bud på vejtrafikken på forbindelsen.

Visualisering af bil i tunnelIllustration: Femern A/S

12. november 2015

Trafikprognosen udgør et helt centralt element i det samlede beslutningsgrundlag for Femern Bælt-projektet. Transport- og Bygningsministeriet har derfor ladet COWI foretage en ekstern kvalitetssikring af trafikprognosen.

Kvalitetssikringen fokuserer på vejtrafikken, da indtægterne herfra udgør hovedparten af de kommende indtægter efter åbning af forbindelsen.

COWI konkluderer blandt andet, at:

  • Trafikprognosen giver et realistisk bud på vejtrafikken.
  • Forudsætningerne i prognosen er rimelige.
  • Prognosemodellerne er på niveau med professionel praksis for trafikprognoser.

Transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt udtaler:

- Jeg er tilfreds med, at vi nu har fået gennemført en uafhængig kvalitetssikring af trafikprognosen. COWI har gennemgået tallene, og resultatet bekræfter, at det trafikale grundlag for projektet holder.

- COWI har fundet, at trafikprognosen er grundig og giver et realistisk bud på, hvor meget trafik der kommer i tunnelen. Det er en vigtig konklusion, og så kan vi fra politisk side koncentrere os om resten af projektet.

Links

  • Link
     
    Læs COWI's eksterne kvalitetssikring her