www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Letbane for Ring 3 sendt i høring

Transportministeriet har i henhold til lov om letbane på Ring 3 udarbejdet en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for anlæg af en letbane på Ring 3.

LetbanevisualiseringVisualisering: Ring 3 Letbane I/S

14. maj 2015

Med en VVM-redegørelse for letbanen i Ring 3 ved Hovedstaden får offentlighed og myndigheder mulighed for at blive hørt om de miljøforhold, som følger af såvel anlægsarbejdet som den fremtidige drift af letbanen. 

VVM-redegørelsen vil være i høring fra den 12. maj 2015 til den 10. juli 2015. 

I forbindelse med den offentlige høring om VVM-redegørelsen vil der i slutningen af maj og begyndelsen af juni blive afholdt borgermøder i en række af de berørte kommuner. På møderne vil VVM-redegørelsen og letbaneprojektet blive gennemgået, og der vil være lejlighed til at stille spørgsmål. Tid og sted for møderne vil snarest blive offentliggjort på Transportministeriets og beliggenhedskommunernes hjemmesider. 

Transportministeriet har af praktiske hensyn koordineret arbejdet med VVM-redegørelsen og er derfor afsender på høringen heraf.

VVM-redegørelsen kan hentes på Transportministeriets hjemmeside via Høringsportalen på følgende links: 

http://www.trm.dk/da/publikationer/2015/vvm-ring-3

Høringssvar kan frem til høringsperiodens afslutning sendes til Transportministeriet på mailadressen: info@dinletbane.dk. De høringssvar, der modtages, vil blive vurderet og indgå som grundlag for en hvidbog for den offentlige høring af VVM-redegørelsen.