www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Eksamenskørsel nu mulig for alle ungdomsuddannelser

Nu kan alle unge, der afslutter en ungdomsuddannelse, fejre det med en eksamenskørsel.

GadebilledeFoto: Ulrik Jantzen

11. maj 2016

Hidtil har det kun været muligt for unge, der har taget studentereksamen, at fejre dette med en såkaldt studenterkørsel. Det laves der nu om på, så alle unge, der afslutter en ungdomsuddannelse, kan arrangere eksamenskørsel.

Transport- og Bygningsminister Hans Christian Schmidt udtaler: 

- Jeg synes, at studenterkørsel er en festlig, dansk tradition, som endnu flere unge skal have mulighed for at deltage i. 

- Jeg har derfor besluttet at åbne op med nye og mere lempelige regler om eksamenskørsel, så alle unge, der afslutter en ungdomsuddannelse af minimum 2 års varighed, kan fejre deres eksamen med en eksamenskørsel. 

- De nye regler kommer til at træde i kraft fra den 1. juni i år, og det betyder, at de mange unge, der afslutter deres ungdomsuddannelse her til sommer, også kommer til at kunne køre studenterkørsel. Så er der blot tilbage at sige: held og lykke ved eksamensbordet!