www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Minister sætter skub i nyt initiativ for veteraner

Ole Birk Olesen har som ny transport-, bygnings- og boligminister uddelt 6 mio. kr. til forsøg med bedre integration af veteraner i lokalområder bl.a. gennem etablering af mødesteder og sociale tilbud.

BænkFoto: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

16. december 2016

I alt fire kommuner er blevet udvalgt til en forsøgsordning, der skal give danske veteraner en hjælpende hånd, når de vender tilbage til deres lokalsamfund. Thisted, Skive, Fredericia og Faaborg-Midtfyn får til sammen 6 mio. kr. til etableringen af lokale aktivitets- og mødesteder for veteraner og deres pårørende. 

-Regeringen er bevidst om udfordringerne på veteranområdet, og det er vores ambition at give veteranerne en hjælpende hånd til livet og omstillingen efter udsendelse. I regeringsgrundlaget har vi bl.a. sat fokus på mere inddragelse af veteranerne, og derfor er jeg glad for at kunne sætte skub i fire lokale projekter, der alle skal styrke relationen mellem lokalsamfund og veteraner, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Pengene gives i forbindelse med indsatsen omkring områdefornyelse under byfornyelsesloven, der sigter efter at forbedre fysiske, sociale og kulturelle tiltag, hvor lokale kræfter inddrages. Samtidig er der tale om en nytænkning, hvor områdefornyelse målrettes veteraner. En indsats, der hilses velkommen af Oberst Jette Albinus, som er chef for Veterancenteret i Danmark og står for veteranindsatsen i Danmark:

- Langt de fleste veteraner glider ind i et godt liv med arbejde, familie og fritidsinteresser, når de kommer hjem efter udsendelse. Men der er nogle, der er udfordrede fysisk eller psykisk. De kan have stor glæde af at blive en del af et lokalt fællesskab, der kan hjælpe dem tilbage til et godt liv hjemme i Danmark.

Fakta:
De kommuner, der er i gang med at gennemføre områdefornyelse, har haft mulighed for at søge forsøgspuljen med 6 mio. kroner til etableringen af lokaler og aktiviteter for veteraner og pårørende i kulturhuse. Forsøgsmidlerne er afsat af den ordinære byfornyelsesramme.

Links

  • PDF
    0,10mb
    Faktaark om veteranprojekter