www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

CEF-ansøgningsrunder om EU-midler til transportinfrastruktur - Blending call og SESAR call

Europa-Kommissionen har opslået to ansøgningsrunder om EU-midler inden for transportdelen af EU's infrastrukturfond, Connecting Europe Facility (CEF). Fonden støtter udbygningen af det transeuropæiske transportnet (TEN-T).

penge

6. november 2017

Den største ansøgningsrunde er det såkaldte Blending call, som blev opslået i februar 2017. Der er afsat 1,35 mia. EUR i direkte EU-støtte til ansøgningsrunden, svarende til ca. 10,06 mia. kr.  

Første frist til Kommissionen var den 14. juli 2017. Kommissionen har meddelt, at anden frist bliver udskudt fra den 30. november 2017 til den 12. april 2018.  

Blending call-ansøgningsrunden dækker projekter bredt inden for alle transportformer.

Blending call-ansøgningsrunden henvender sig til ansøgere, der benytter en form for ekstern finansiering, typisk i form af lån, til at realisere et transportinfrastrukturprojekt. 

På ansøgningstidspunktet skal der som minimum foreligge et forhåndstilsagn fra en ekstern finansieringskilde. Den eksterne finansieringskilde kan fx være Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), projektudviklingsbanker, eller øvrige private investorer, fx banker. 

Der kan i denne runde kun søges om EU-støtte til ’’works’’ (opførsel af anlæg, bygning af ny infrastruktur eller tilsvarende), dvs. der kan ikke søges om støtte til ’’studies’’ (forarbejder, planlægning, projektering, m.v.).

Kommissionen har desuden i oktober 2017 opslået en ansøgningsrunde vedr. lufttrafikstyringssystemet SESAR. Til SESAR-ansøgningsrunden er der afsat 290 mio. EUR i direkte EU-støtte, svarende til 2,16 mia.kr. 

Ansøgningsrunden giver prioritet til udrulningen af nye og modne teknologier og praksisser, som understøtter udbredelsen af harmoniserede lufttrafikstyringssystemer og -standarder i Europa. 

For både Blending call og SESAR call opfordres der til at læse Kommissionens ansøgningsmateriale for de præcise krav og/eller at skrive til Kommissionens Helpdesk (se adressen nedenfor), hvis du er i tvivl, om du kan søge om EU-støtte til dit projekt.

Frister:
Følgende afsnit gælder både for Blending call og SESAR call: 

Ansøgeren indsender selv ansøgningen til Kommissionen elektronisk (se mere på ansøgningsrundens hjemmeside). 

For begge ansøgningsrunder gælder, at fristen for indsendelse til Kommissionen er den 12. april 2018 kl. 17.00. 

Alle ansøgninger med dansk involvering skal valideres af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, før ansøgningen indsendes til Kommissionen. 

Den samlede ansøgning, inklusiv den samfundsøkonomiske analyse og andre centrale bilag, skal sendes til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet senest den 28. februar 2018 til: tro@trm.dk og heto@tbst.dk. Ansøgninger indkommet efter denne frist vil ikke blive behandlet. 

Der kan fremsendes en kort projektbeskrivelse til ministeriet og styrelsen på tro@trm.dk og heto@tbst.dk. Fremsendelsen af projektbeskrivelsen er frivillig, men har til formål at hjælpe ansøger med at forberede ansøgningen bedst muligt. Der bør i projektbeskrivelsen lægges vægt på følgende: 

- Ansøgningens titel:
- Ansøger(e):
- Baggrund og formål:
- Hvilke konkrete aktiviteter der søges om støtte til:
- Angivelse af hhv. estimerede støtteberettigede omkostninger, ansøgt støttebeløb og støtteprocentsatsen:
- Den forventede finansieringsmodel – andel af egen finansiering, eksterne finansieringskilder, m.v. 

Projektbeskrivelsen bedes fremsendt senest den 15. januar 2018.

Miljøstyrelsen skal kontaktes vedr. ansøgningsformular C. Det sker på følgende måde: 

Ansøger sender ansøgningsformular C i udfyldt stand til Miljøstyrelsens hovedpostkasse på mst@mst.dk med angivelsen ”Til MST-Naturforvaltning CEF-ansøgning for ’projektnavn’ ”, med cc til Tobias von Platen-Hallermund på tovpl@mst.dk og Tobias Grindsted på togri@mst.dk hurtigst muligt og senest den 1. februar 2018. 

I fremsendelsesmailen bedes det angivet, om der tidligere er blevet indsendt oplysninger om projektet til Naturstyrelsen, Styrelsen for Vand- og Naturfor-valtning eller Miljøstyrelsen, ligesom der opfordres til, at ovennævnte projektbeskrivelse, der er indsendt til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, vedlægges. Miljøstyrelsen sender ansøgningsformular C med underskrifter og myndighedsstempel tilbage til ansøger – både i original pr. brev og pr. mail. 

Yderligere information kan findes på:

Blending call: 
Ansøgningsrundens hjemmeside hos Kommissionens transportagentur, INEA, som fortæller om ansøgningsrundens prioriteter og afsatte beløb, og hvor der findes links til de relevante dokumenter, inkl. ansøgningsformularer og ansøgningsguide. 

Kommissionens https://ec.europa.eu/inea/en/news-events/events/2017-cef-transport-blending-callpræsentationer fra Blending Call Info Day i Bruxelles den 27. februar 2017.

SESAR call: 
Ansøgningsrundens hjemmeside hos Kommissionens transportagentur, INEA, som fortæller om ansøgningsrundens prioriteter og afsatte beløb, og hvor der findes links til de relevante dokumenter, inkl. ansøgningsformularer og ansøgningsguide.

Generelt:
Spørgsmål vedr. ansøgningsrunderne kan sendes til Kommissionens Helpdesk på (Blending) INEA-CEF-TRANSPORT-BLENDING@ec.europa.eu eller (SESAR) INEA-CEF-transport-calls@ec.europa.eu 

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets temaside om det transeuropæiske trans-portnet (TEN-T) og Connecting Europe Facility (CEF).

Følgende personer kan kontaktes i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet:

Specialkonsulent Thomas Rousing-Schmidt på tro@trm.dk 
Chefkonsulent Henrik Tornblad (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) på heto@tbst.dk