www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Dialog om modernisering af togstationer på Grenaabanen

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen tager initiativ til at sikre en konstruktiv dialog og løse eventuelle uklarheder imellem Aarhus Letbane I/S og DSB vedr. de kommende letbanestationer på Grenaabanen.

Letbane i Mullhouse

23. marts 2017

Af en artikel bragt i Århus Stiftstidende 22. marts 2017 fremgår det, at der mellem Aarhus Letbane I/S og DSB skulle være opstået vanskeligheder vedrørende muligheden for at modernisere de kommende letbanestationer på Grenaabanen, når denne ultimo 2017 overgår til letbanedrift. 

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen udtaler:

- Jeg har gennem pressen den 22. marts 2017 hørt om problemstillingen, og det lader til, at Aarhus Letbane I/S og DSB har vanskeligt ved selv at nå til enighed om en løsning. 

- Derfor har jeg bedt ministeriet om at invitere de involverede parter ind i ministeriet til en drøftelse af sagens kerne, hvor ministeriet vil gøre sit til at hjælpe med at sikre en konstruktiv dialog og løse eventuelle uklarheder parterne imellem.