www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Politisk aftale til fremme af veterantogskørsel

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) har med et bredt flertal af Folketingets partier - Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti - i dag indgået aftale om at fremme veterantogskørslen i Danmark.

JernbaneskinnerFoto: René Strandbygaard

16. juni 2017

Med Aftale om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe mv. af 26. august 2016 er der afsat 10,1 mio. kr. til fremme af veterantogskørsel.

Parterne er enige om at udmønte puljen til formål, som kan fremme veterantogskørsel, heriblandt forbedring af selskabernes egen infrastruktur, erhvervelse af infrastruktur, forbedring af selskabernes togmateriel, mv. 

Parterne er enige om, at følgende projekter støttes:

  • Vestsjællands Veterantog - Opretholdelse af muligheden for veterantogskørsel på veteranbanen Høng – Gørlev (kr. 1.021.966)
  • Mariager-Handest Veteranjernbane - Svelleudskiftning på Mariager-Handest Veteranjernbane 2017-2018 (2.033.000)
  • Syd Fyenske Veteranjernbane - Syd Fyenske Veteranjernbane – Udskiftning af sveller (kr. 1.400.000)
  • Bevaringsforeningen Gedser Remise - Restaureringsprojekter på Gjedser Jernbane og Gedser Remise til styrkelse at veterantogskørsel (kr. 390.750)
  • Hedelands Veteranbane/Industribaneklubben - Hedelands Veteranbane – Renovering af 1,4 km spor (kr. 349.000)
  • Museumsbanen Maribo-Bandholm - Museumsbanen Maribo-Bandholms sporforbedringsprojekt  (kr. 1.220.659 )
  • Veteranbanen Bryrup-Vrads  - Udveksling af sporskifte (kr. 394.125 )
  • Sporvejshistorisk Selskab - Udskiftning af sporkryds og sporsløjfe på Sporvejsmuseet (kr. 700.000)
  • Veteranbanen Haderslev-Vojens (VHV) - Opgradering af Haderslev Vest St. til veterantogsstation (1.285.000)
  • Østsjællandske Jernbaneklub – Tag over hovedet (1.305.500)