www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Rapport: Førerløse S-tog kan give metrolignende S-togsdrift

Mulighed for 24 timers drift og flere tog i myldretiden. Det er nogle af de gevinster, man kan opnå ved førerløs togdrift på S-banen ifølge ny rapport, som transportminister Ole Birk Olesen har sendt til Folketinget. Førerløs togdrift kan give bedre togbetjening for færre penge, lyder budskabet fra ministeren.

Flintholm StationFoto: Ulrik Jantzen

12. juni 2017

En analyse gennemført for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet viser, at S-togene fremover kan køre automatisk og førerløst på samme måde som metroen. En overgang til førerløs togdrift skaber mulighed for flere togafgange, højere punktlighed, færre aflyste togafgange og lavere omkostninger. 

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen ser store potentialer i en fremtid med førerløse S-tog:

- Automatisering af togdriften kan øge samfundets mobilitet, vækst og produktivitet uden at gå på kompromis med sikkerheden. Der er i mine øjne ingen tvivl om, at der er store perspektiver i automatisk og førerløs togdrift. 

- Med førerløs teknologi på S-banen vil man kunne køre væsentligt flere S-tog end i dag uden, at det koster flere penge for samfundet. Det vil endda være muligt at lade S-togene køre i døgndrift, sådan som vi kender det fra metroen. Det vil være en stor gevinst for mange mennesker, som får et helt nyt mobilitetstilbud.

- Jeg mener, at vi bør se på mulighederne for at gøre S-togene førerløse, når vi skal købe nye tog til S-banen i de kommende år. På længere sigt kan det overvejes, om det også er relevant at undersøge perspektiverne i en automatisering af regional- og fjerntogstrafikken, siger Ole Birk Olesen.

Muligheden for automatisk togdrift indgår allerede som en del af det nye signalsystem, der tages i brug på S-banen i disse år. En overgang til førerløs togdrift kræver derfor kun mindre investeringer, hvis den sker i forbindelse med, at der alligevel skal købes nye S-tog. 

Beregninger viser, at alle nødvendige investeringer kan finansieres med de driftsøkonomiske gevinster, der følger af overgangen til førerløs togdrift, hvis projektet gennemføres i forbindelse med det planlagte indkøb af næste generation af S-tog. Der er med andre ord tale om et projekt, som  giver væsentlige besparelser for samfundet samtidig med, at togbetjeningen forbedres til glæde for passagererne.   

Med førerløse S-tog bliver det desuden muligt at imødekomme de forventede stigninger i efterspørgslen uden at staten skal skyde flere penge i togtrafikken. Betjeningen på S-banen vil blandt andet kunne øges i aften-, weekend- og nattetimerne, så S-banen får døgnbetjening, som vi kender det fra metroen.

Projektet kan gennemføres i årene 2022-2030, hvor den første fase er en pilotfase på Ringbanen (Hellerup-Ny Ellebjerg), som er et lukket togsystem på S-banen. Når den førerløse teknologi er succesfuldt testet og implementeret på Ringbanen, kan S-banens øvrige linjer efterfølgende automatiseres, så S-banen er fuldt førerløs i år 2030.  

Inden der kan tages endelig stilling til projektet, skal der gennemføres en tillægsanalyse, som giver bud på, hvordan ansvar og ejerskab kan fordeles på en førerløs S-bane. Transport-, Bygnings- og Boligministeren vil foranledige, at den organisatoriske tillægsanalyse igangsættes umiddelbart. 

Links

  • Link
     
    Se rapporten her (engelsk)
  • PDF
    0,15mb
    Fakta-ark om førerløse S-tog
  • PDF
    0,32mb
    Omlægning af S-banen til metrodrift - resumé