www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Nye målrettede boligpolitiske initiativer skal bekæmpe parallelsamfund

For at nå regeringens mål om, at der ikke skal være nogen ghettoer i 2030, vil regeringen afsætte ca. 12 mia. kr. til en massiv indsats i udsatte boligområder. Andelen af almene familieboliger i ghettoområderne skal nedbringes til højst 40 procent. Det skal blandt andet ske gennem fortætning, salg af almene boliger og grunde eller nedrivning af boligblokke. Samtidig vil regeringen stramme en række udlejningsregler for at få en mere blandet beboersammensætning.

Mjølnerparken på Nørrebro

1. marts 2018

For områder, der har stået på ghettolisten i fire år i træk, vil regeringen stille krav om, at andelen af almene familieboliger nedbringes til højst ca. 40 procent inden 2030. Det skal sikre en mere blandet bolig- og beboersammensætning. Hvis områderne ikke lever op til dette krav, vil ministeren have mulighed for at pålægge afvikling af området, ligesom det ikke vil være muligt at få midler fra Landsbyggefonden. Samtidig øremærker regeringen midler til at gennemføre renovering, nedrivning og salg i de hårdeste ghettoområder.

- Det var en fejl, at man før i tiden byggede områder, der er hundrede procent almene. Det sikrer nemlig ikke de bedste forudsætninger for en attraktiv bydel. Det tager regeringen nu hånd om, så vi kan ændre beboersammensætningen og ad den vej nedbringe antallet af ghettoer, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Regeringens nye initiativer målrettes ghettoområder, der er plaget af hård kriminalitet og massiv utryghed, og hvor der er massive udfordringer med arbejdsløshed, sociale problemer og en høj andel af beboere fra ikkevestlige lande. Skal målet om ingen ghettoer i 2030 nås, er der behov for en ekstra og langt mere kontant indsats på en række områder.

- Et liberalt demokrati er truet, hvis store og viljestærke grupper sætter sig uden for samfundet og bekæmper de principper, det bygger på. Derfor er det vigtigt, at vi gør op med parallelsamfund, som er præget af utryghed og hård kriminalitet. Jeg glæder mig derfor over regeringens udspil, som indeholder en række håndfaste initiativer på boligområdet, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Oversigt over de boligpolitiske initiativer i parallelsamfundsudspillet 

Omdannelse af ghettoområder

  • Den fysiske omdannelse sker via helhedsplaner, der tager højde for boligområdernes problemer. For ghettoområder, der har stået på ghettolisten fire år i træk, er det en betingelse for støtte fra Landsbyggefonden, at der udarbejdes udviklingsplaner med en målsætning om, at andelen af almene familieboliger nedbringes til højst ca. 40 pct. inden 2030. Der øremærkes midler til at gennemføre salg og nedrivning i udsatte boligområder.

• Rammerne for effektive beslutninger i indsatsen mod parallelsamfund styrkes

  • Boligorganisationernes øverste myndighed får muligheder for at gennemtvinge indsatser, der kan bekæmpe parallelsamfund. Kommunernes muligheder for at føre tilsyn med realiseringen af helhedsplanerne tydeliggøres.

• Adgang til at opsige lejere i forbindelse med salg af almene boliger

  • Der indføres en hjemmel i lovgivningen til at opsige og genhuse lejere i forbindelse med salg af almene boliger i udsatte boligområder.

• Obligatorisk brug af fleksibel udlejning i udsatte boligområder

  • Der indføres obligatorisk brug af fleksibel udlejning i de udsatte boligområder, dvs. udlejning efter særlige kriterier, som f.eks. giver fortrinsret til boligsøgende i job.

• Stramning af regler for kommunal anvisningsret

  • Kommunerne skal ikke kunne anvise familier på en række overførselsindkomster til udsatte boligområder.

• Stop for tilflytning af modtagere af integrationsydelse

  • Personer på integrationsydelse kan ikke flytte ind i de hårdeste ghettoområder.

• Stop for tilflytning af kriminelle til visse boligområder

  • Det skal være lettere at forhindre, at kriminelle flytter ind i de udsatte boligområder.

• Afvikling af de hårdeste ghettoområder

  • Boligministeren kan pålægge boligorganisationer at udarbejde en udviklingsplan. Hvis ministeren vurderer, at udviklingsplanen er utilstrækkelig eller urealistisk, kan ministeren ud fra en konkret vurdering af en række kriterier pålægge afvikling af boligområdet gennem salg og nedrivning. Realiseres afviklingen ikke, vil boligministeren overtage ansvaret herfor ved lov med henblik på at skabe et mere attraktivt byområde integreret med resten af samfundet.

Regeringen lægger op til, at en kommende boligaftale målretter ca. 12 mia. kr. – ud af den samlede ramme på ca. 21 mia. kr. – til et markant løft af udsatte boligområder i 2019-2026. 

Links

  • PDF
    0,03mb
    Faktaark - Adgang til at opsige og genhuse lejere i forbindelse med salg
  • PDF
    0,07mb
    Faktaark - Afvikling af de hårdeste ghettoområder
  • PDF
    0,19mb
    Faktaark - Nye ghettokriterier
  • PDF
    0,05mb
    Faktaark - Obligatorisk brug af fleksibel udlejning i udsatte boligområder
  • PDF
    0,05mb
    Faktaark - Omdannelse af ghettoområder
  • PDF
    0,05mb
    Faktaark - Stramning af regler om kommunal anvisningsret i almene familieboliger
  • PDF
    0,03mb
    Faktaark - Styrkelse af rammerne for effektive beslutninger
  • PDF
    0,05mb
    Faktaark - Øgede incitamenter til salg i udsatte områder
  • PDF
    0,04mb
    Faktaark - Omlægning af ydelelsesstøtte
  • PDF
    2,10mb
    Publikation: Ét Danmark uden parallelsamfund