www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Nye sanktionsregler på køre- og hviletidsområdet

Den 1. juni 2018 træder de nye sanktionsregler på køre- og hviletidsområdet i kraft. Det sker som led i ændringen af færdselsloven, som Folketinget tidligere har vedtaget.

Fynske motorvej

25. maj 2018

Folketinget har vedtaget en lovændring, som betyder, at overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne vil blive sanktioneret mere proportionelt, og at der bliver indført et nyt system for frakendelse af førerretten til de store og tunge køretøjer.

Lovændringen betyder, at bødetaksterne bliver nedsat for overtrædelse af sanktionsreglerne om takografen for førere og gradueres for virksomheder. Der bliver samtidig fastsat et bødeloft for førerne og for virksomhederne, og så bliver selve bødeudmålingen forenklet ved overtrædelse af pausereglen i køre- og hviletidsforordningens artikel 7, ligesom det nu skal indgå som formildende omstændighed, hvis føreren har afholdt en pause. Dette gælder, uanset om pausen lever op til kravene om en lovlig pause i køre- og hviletidsforordningens artikel 7.

Lovændringen indebærer også, at der bliver indført et nyt frakendelsessystem, hvorefter førerretten kun bliver frakendt til de store og tunge køretøjer, hvis der er overtrådt regler om kørsel med overlæs, køre- og hviletid og takografen. Førerretten til almindelig bil og motorcykel bevares derfor med de nye sanktionsregler.

Det hele sker som led i en ændring af færdselsloven, som Folketinget vedtog i maj 2017. Selve ikrafttræden sker nu, hvor Rigspolitiet har foretaget de nød-vendige ændringer af politiets it-systemer, så de nye regler kan håndteres i praksis.

Links

  • Link
     
    Det er muligt at læse mere om de nye regler her.