www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Presseinvitation: Interviews med minister og ekspertgruppe om fremtidens transport

Ekspertgruppen Mobilitet for fremtiden offentliggør på en konference tirsdag d. 13. marts kl. 13.00-17.00 deres rapport med adgang og interviewmuligheder for pressen. Tilmelding er påkrævet.

Gadebillede ved Flintholm StationFoto: Ulrik Jantzen

12. marts 2018

På konferencen præsenterer ekspertgruppen de vigtigste indsigter fra rapporten efterfulgt af en politisk diskussion med transportordførerne. Hele konferencen, som holdes i Tivoli Hotel & Congress Center, er åben for pressen. 

I forlængelse af konferencen inviterer transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen de fremmødte journalister til en presseseance kl. ca. 17.15, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål til ministeren, ekspertgruppens medlemmer og de transportordførere, som deltager i presseseancen. 

Tilmelding til konferencen og presseseancen er påkrævet til pressechef Mia Josiassen på mij@trm.dk. 

Program: 

13.00-13.30 Ankomst og registrering 

13.30-13.35 Kort velkomst og præsentation v/moderator Carsten Falk Hansen 

13.35-13.45 Velkomst og indlæg v/Ole Birk Olesen

13.45-13.55 Kort forventningssession med transportordførerne v/formand Niels Buus Kristensen

13.55-14.15 Udgangspunkt – hvilke samfundstendenser påvirker transportsektoren i de kommende årtier v/formand Niels Buus Kristensen

14.15-15.20 Oplæg v/medlemmer af ekspertgruppen – Hvad kommer digitalisering, automatisering og nye forretningsmodeller til at betyde for den fremtidige trafik og mobilitet i forskellige dele af Danmark?

15.20-15.40 Pause

15.40-15.50 Opsamling v/formand Niels Buus Kristensen

15.50-16.50 Paneldebat med transportordførere

Paneldeltagere:
Henning Hyllested, Enhedslisten
Rasmus Prehn, Socialdemokratiet
Kristian Pihl Lorentzen, Venstre
Villum Christensen, Liberal Alliance
Kim Christiansen, Dansk Folkeparti

16.50-17.00 Afslutning v/Ole Birk Olesen 

Baggrunden for ekspertgruppen og konferencen
Selvkørende biler, førerløse tog, deleøkonomi, urbanisering samt ændrede adfærds- og familieformer. Det er blot nogle af de elementer, der skal tages højde for, når fremtidens transport skal planlægges. 

Derfor nedsatte Ole Birk Olesen i juni 2017 en ekspertgruppe med det formål at rådgive om den teknologiske udviklings implikationer for de kommende års transportpolitiske beslutninger.

I forbindelse med offentliggørelse af ekspertgruppens arbejde inviterer ministeren til denne konference. Formålet med konferencen er at få et indblik i ekspertgruppens rapport og mere generelt at tage en politisk diskussion om fremtidens transport på et fagligt funderet grundlag.

Ekspertgruppen består af:

  • Formand: Transportforsker Niels Buus Kristensen, cand.polit. og Ph.D. fra Københavns Universitet. Han er i dag forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo og medlem af Klimarådet. Tidligere har han været direktør for DTU Transport og udviklingschef i COWI.
  • Anette Enemark, Civ.ing. med speciale i fysisk planlægning fra Aalborg Universitet og fagjournalist fra Aarhus Journalisthøjskole. I dag er hun Mobilitetschef i Movia,
  • Maria Wass-Danielsen, Civilingeniør fra DTU og partner i rådgivervirksomheden Urban Creators. Indtrådt pr. december 2017
  • Katinka Hauxner, Cand.scient.pol., bystrategisk rådgiver og indehaver af rådgivningsvirksomheden Hauxner ApS. Udtrådt pr. december 2017.
  • Mogens Fosgerau, Professor ved DTU. Blandt de førende transportøkonomer i verden og har udgivet en lang række meget citerede videnskabelige artikler. 
    Otto Anker Nielsen, Professor, Civilingeniør og Ph.D. fra DTU. Leder af Transport DTU og Trafikmodeldivisionen på DTU Management Engineering. Medejer og Bestyrelsesformand for Rapidis Aps. 
  • Søren Riis, Dr. Fil og Ph.D. fra Albert-Ludwigs-Universität, Tyskland, lektor i teknologi- og videnskabsfilosofi (Roskilde Universitet), co-founder af GoMore, leder af forskergruppen SAiNTog associeret partner ved Instituttet for Fremtidsforskning